De 13 vildeste Instagram spots på dit road trip i USA

De 13 vildeste Instagram spots på dit road trip i USA

Kender du følelsen af at have taget det perfekte feriebillede, hvorefter du poster det på Instagram, både for at dele det med, men også tvære det ud i fjæset på, dine venner og familie. Lad os bare være ærlige, det er en ret lækker følelse. 

For at hjælpe dig godt på vej med det perfekte feriebillede, har vi samlet et par af vores allerbedste tips, så du kan få et lækkert Instagram-øjeblik på dit road trip gennem USA! Ja, faktisk får du her hele 13 af de vildeste Instagram spots i USA!

1. San Francisco

Golden Gate Bridge i San Francisco
Start dit eventyr med et par dage i San Francisco, hvor du udforsker den farverige og dynamiske storby. Efter du har taget det obligatoriske billede med den ikoniske Golden Gate Bridge i baggrunden, bør du også tjekke både Alcatraz og Pier39 ud. Sidstnævnte er det populære hjemsted for bugtens søløver. Hvis du i øvrigt elsker den afslappede hippie-vibe, bør du desuden besøge det farverige Haight Ashbury District.

2. Yosemite Nationalpark

Oplev Yosemite NationalparkMed de mange kæmpestore granitklipper, vandfald og dale har Yosemite Nationalpark masser af seværdigheder til at holde dit kamera beskæftiget. Den smukke Mirror Lake er et must see, når du er i nationalparken, og det samme er det 1800 år gamle træ, The Grizzly Giant. Med en træstub på hele 10,5 meter i diameter, er det, ikke overraskende, det største træ i hele området.

3. Bodie

Besøg spøgelsesbyen BodieEfter at have set Yosemites spektakulære natur, bør du opleve det modsatte i Bodie - en tidligere mineby fra 1800-tallet. I dag er byen en spøgelsesby, og opfattes som et historisk landemærke, der giver et interessant indblik i, hvordan livet i et lille samfund som i den lille mineby så ud i 1800-tallet. Et travelgram fra en ægte amerikansk spøgelsesby vil uden tvivl høste en solid portion likes på de sociale medier!

4. Death Valley

Besøg Death Valley i Californien
Er du klar til at skrue op for varmen? Når du ankommer til Death Valley, ankommer du til ét af de varmeste steder i hele verden. Trods det lettere morbide navn, er nationalparken en sand (fik du den?) skønhed med store saltområder, høje bjerge, sandbanker og dybe kløfter. Det er en perfekt destination for et fedt travelgram. Og du må endelig ikke gå glip af Badwater Basin, mens du er her!

5. Las Vegas

Tag på et vildt eventyr til Las VegasViva, Las Vegas! Velkommen til City of Sins, hvor casinoer og barer er åbne 24/7. Tag en tur op i Stratosphere Tower og få en fantastisk udsigt, med dertilhørende billede naturligvis, over den legendariske The Strip. Tag på casino, og se om du har heldet med dig i black jack, roulette eller poker. Stop mens du er på toppen, og tag ud fejr gevinsten (eller glem dine tab) med en lækker middag, nogle gode øl og et af de spektakulære Las Vegas-shows.

6. Valley of Fire

Besøg Valley of FireDenne nationalpark er den ældste i Nevada, og har fået sit navn fra de mange fascinerende røde sandstensformationer der dækker hele parken. Arch Rock er værd at besøge - en naturskabt klippebue, der igennem århundreder er blevet skabt af vind og vejr. Desværre er klippen i de senere år begyndt at blive for tung til at bære sin egen vægt, og på et tidspunkt vil den kollapse - så sørg for at tage et svedigt billede, før det er for sent!

7. Zion Nationalpark

Besøg Zion Nationalpark
Når du besøger Zion Nationalpark, skal du besøge Canyon Overlook, hvor du får den vildeste udsigt over Zion Canyon. Udsigtsposten er ikke blot en favorit blandt turisterne, men også blandt professionelle fotografer, der rejser hertil blot for at få dét ene perfekte billede. Turen op til udsigtsposten er relativt kort og nem!

8. Antelope Canyon
Watch as the sun cast its light through the narrow cracks of Antelope Canyon

Antelope Canyon i Arizona er et fantastisk naturfænomen med dets snævre kløfter og bølgende vægge. Vent på det øjeblik, hvor en solstråle finder vej igennem en af de tætte sprækker for oven - så har du det perfekte øjeblik. TIP: Hvis du har svært ved at finde frem til de rette indstillinger i kameraet, så kender parkens guider alle de gode tricks!

9. Horseshoe Bend

Besøg Horseshoe BendTæt på den lille by, Page, i Arizona - og blot 20 minutters kørsel fra Antelope Canyon, finder du Horseshoe Bend. Her kan du se Colorado River sno sig rundt om en gigantisk klippe, hvilket giver floden form som en hestesko. Fra udkigtsposten kan du tage de mest fantastiske billeder af landskabet og floden. Sandsynlighed for at du gør dine venner misundelige med et billede herfra: 10/10. 

10. Grand Canyon

Besøg Grand Canyon på dit road trip i USA
En klassiker, når man tager på road trip i USA er naturligvis Grand Canyon. Det er både den dybeste og den længste kløft i landet. Her får du den vildeste udsigt over et landskab, der ikke kan beskrives med ord, men simpelthen bare opleves. For at få det bedste billede, anbefaler vi, at du stopper ved en af de mange viewpoints, overnatter og fanger den tidlige solopgang. Du vil ikke fortryde det!

11. Joshua Tree Nationalpark

Se stjerner i tusindvis i Joshua Tree NationalparkUdover at være hjemsted for det specielle Joshua-træ, er denne nationalpark også stedet, hvor de to ørkener, Mojave- og Colorado-ørkenen mødes - med hvert sit økosystem. Nationalparken er i øvrigt kendt for sine gode muligheder for at kigge på stjerner om natten - især midt ude i ørkenen vil den stjernefyldte himmel fortrylle dig. Hvis du gerne vil se meteorer flyve hen over himmelen, kan vi anbefale, at du besøger ørkenen omkring midt-august.

12. San Diego

Besøg San Diego på dit road trip i USADet er tid til at ramme bølgerne, så find dit surfbræt frem og besøg én af de nærliggende strande La Jolla, Black's Beach eller Imperial Beach. Et lækkert Instagram-øjeblik får du ved La Jolla Cove, hvor du får foreviget den smukke solnedgang i horisonten, mens du triumferende fylder din post hoverende hashtags. Så kan de lære det derhjemme! Efter en lang dag har du naturligvis fortjent at forkæle dig selv med en god middag og en drink (eller flere) i det livlige Gaslamp Quarter i hjertet af San Diego.

13. Los Angeles

Besøg Los Angeles på dit road trip i CalifornienAfslut dit road trip med manér i Los Angeles - The City of Angels. Besøg Universal Studios og Hollyood Walk of Fame, inden du tager det obligatoriske selfie med Hollywood-skiltet i baggrunden. Når du er færdig med at lege turist og spotte kendte Hollywood-stjerner, kan du tage et smut til enten Venice Beach eller Santa Monica Beach, hvor du kan få lidt sol og afslapning på stranden.

Ruteforslag:

San Francisco – Yosemite Nationalpark – Bodie - Death Valley – Las Vegas – Valley of Fire – Zion Nationalpark – Antelope Canyon & Horseshoe Bend – Grand Canyon – Joshua Tree – San Diego – Los Angeles.

Varighed: 3 uger.

Road trips i USA

Vil du gerne på et road trip i USA til sommer? Så få inspiration fra nogle af disse ruteforslag. Hvis du har brug for yderligere input til dit road trip, så er du altid velkommen til at kontakte os, så sørger vi for at lave den perfekte rute ud fra dine ønsker. Vi har desuden favorable vilkår til dig, der er under 25 og ønsker at leje bil i USA. 

Billeje hvis du er under 25?

Billeje hvis du er under 25?
For rejsende op til 25 år, har KILROY specielle vilkår i samarbejde med Alamo. Normalt er der strenge lejevilkår for unge, men ikke hos KILROY. Når du lejer din bil i USA gennem os, er både forsikring og 'young drivers'-gebyret inkluderet i prisen.
Læs mere! Kontakt os!
Er du klar til at planlægge dit USA-eventyr?
Skriv til os
Kontakt