Nyhed: Lær spansk i Quito og arbejd frivilligt på Galapagos

Nyhed: Lær spansk i Quito og arbejd frivilligt på Galapagos

En varm brise møder dig, når du står af flyet i Ecuadors hovedstad, Quito. Du skal ikke bekymre dig om transport, for du bliver mødt af én i lufthavnen, der kører dig gennem det smukke landskab fra lufthavnen og til byens historiske centrum. Ikke en dårlig måde at starte dit eventyr i Sydamerika på, vel? I Quito kan du enten tage et kort pit-stop eller en introduktionsuge i spansk inden turen går til frivilligprojektet på Galapagos

Frivilligprojekterne på Galapagosøerne

Galapagos øerne huser tre forskellige frivilligprojekter som alle finder sted på øen, San Cristobal, der er beliggende godt 1000 km vest fra Ecuadors kyst. San Cristobal huser et mangfoldigt dyreliv, der lever både til lands og til vands. Derudover finder du også Galapagos' største ferskvandssø, Laguna El Junco. 

Her kan du arbejde på tre forskellige projekter:

  • Undervisning på en lokal skole.
  • Hjælp til i en daginstitution for børn op til 5 år.
  • Hjælp til på forskellige naturprojekter.

Uanset hvilket projekt du vælger, har du fri i weekenden til at udforske de majestætiske Galapagos-øer.

frivilligt arbejde på galapagos

Projekt 1: Undervisning på en lokal skole

Den lokale skole underviser børn i alle aldre mellem 4 og 18 år, og hver klasse har en overordnet lærer, der underviser i alle hovedfagene sammen med individuelt specialiseret hjælpelærere. Som frivillig er din rolle at hjælpe til som hjælpelærer, som assistent til idrætslærere eller ved at organisere forskellige events for børnene. 

Der snakkes spansk i skolen, men de lokale lærere er vant til at arbejde sammen med frivillige, som har et mindre kendskab til spansk. Vi anbefaler dog altid, at du starter med introugen i Quito og lærer det mest basale spanske, inden du ankommmer til Galapagos. 

Projekt 2: Hjælp til i en daginstitution 

Daginstitutionsprojektet tilbyder pasning for børn under 5 år, hvis forældre er på arbejde i løbet af dagen. Her er et ekstra par hænder altid velkomne, og du kommer til at bruge tiden på lege og passe børnene, organisere lærerige aktivititeter - det er perfekt for frivillige med masser af energi.

Projekt 3: Frivillig på forskellige naturprojekter

Hvis du derimod er interesseret i at hjælpe til i naturen, så har Galapagos med dets unikke økosystem masser af muligheder. Du kan blive en del af et naturkonserveringsprogram, hvor du bl.a. kan hjælpe til med at plante ny skov, forbedre stier og spor eller arbejde med at gro mad til brug når skildpadderne skal formere sig. 

Hvad er inkluderet i prisen?

  • Fly t/r fra Quito til San Cristobal (Galapagos øerne)
  • Overnatning
  • Transport fra lufthavnen 
  • Al nødvendigt udstyr til brug på projektet
  • Al nødvendig træning fra det erfarne personale
  • En donation til projektet

Introduktion til spansk i Quito

Hvis du gerne vil være så forberedt som muligt, inden du rejser til frivilligprojektet på Galapagosøen, San Cristobal, så kan vi ikke anbefale nok, at du deltager i vores introduktionsuge, hvor du lærer det mest basale spanske i de 20 inkluderede undervisningstimer. Derudover får du indblik i kulturen og livsstilen i Ecuador, tips til hvad du bør opleve i Quito samt al den nødvendige forberedelse forud for dit frivilligeventyr der venter forude. 

Hvis du er bekymret for dit lave (eller ikke-eksisterende) spanskniveau, så bare tag det roligt. Undervisningen bliver tilpasset til dit niveau, så der vil være mulighed for alle til at lære det basale spansk inden rejsen til Galapagos begynder.

Vil du høre mere?
Skriv til os!

  

Se hvilke muligheder du har for at arbejde frivilligt i Galapagos:

Kontakt