Road Trip i Californien

Road trip i nordlige Californien
Vil du opleve det bedste Californien har at byde på? Så er dette road trip perfekt for dig. På denne rute kommer du til at opleve alt fra vingårde til fantastiske nationalparker og enorme storbyer. Gør dig klar til at se det bedste af Californien på et lidt anderledes road trip fra San Francisco til Los Angeles

Varighed: Minimum 2 uger

Tag på road trip i det nordlige Californien | KILROY

San Francisco

Denne uforglemmelige road trip starter i San Francisco. Sørg for at have et par ekstra dage, så du kan udforske denne hippe storby, inden du henter lejebilen hos Alamo og sætter afsted. Selvom det måske kan virke som åbenlyse attraktioner, så må du bare ikke gå glip af højdepunkter som Golden Gate Bridge, Alcatraz, Haight Asbury, Pier 39 og Chinatown!

Gode tips: Hent din lejebil i San Franciscos lufthavn, da det vil spare dig både tid og penge. Med KILROY og Alamo kan du nemlig checke ind på forhånd, og som en ekstra bonus får du også lov til selv at vælge din bil indenfor den kategori, som du har forudbestilt. Ved at hente bilen i lufthavnen kommer du også meget hurtigere afsted, da du undgår at skulle manøvre dig igennem alle de ensrettede gader i San Francisco.  

Start din road trip i San FranciscoVi anbefaler: Sørg for at hop på en af San Franciscos charmerende og ikoniske sporvogne, og lad dig fare lidt vild i byen, så du virkelig kan udforske byens mange hyggelige og finurlige gader.

Santa Rosa (Sonoma County)

Vend snuden (og smagsløgene) mod Santa Rosa i Sonoma County, som også er kendt som "the wine country". Med over 400 vinproducenter i regionen, skal du sørge for at besøge mindst et par stykker af dem, mens du er i Sonoma. Selv hvis du ikke er specielt glad for vin, så er det smukke landskab og den idyliske atmosfære på vingårdene et besøg værd i sig selv!

Prøv ziplining i Sonoma, Californien - KILROYVi anbefaler: Prøv ziplining gennem Sonomas skove ved Sonoma Canopy Tours.

Mendocino

På vejen til den lille kystby Mendocino kommer du til at køre gennem smukke Navarro River State Park. Her skal du sørge for at have dit kamera klar, da landskabet her er helt fantastisk!

Glass Beach, Mendocino, Californien - KILROYVi anbefaler: Ikke langt fra Mendocino finder du Glass Beach. Denne strand er en gammel losseplads - ja, det lyder ikke så lækkert - men efter flere årtier er det eneste spor fra skraldet en strand fyldt med slebet glas i alle de farver, du kan forestille dig. 

Eureka

Eureka er det administrative centrum i Humbult County og den største kystby mellem San Francisco og Portland, Oregon. 

Eureka er hovedsædet i Humbult County, og den største kystby mellem San Francisco og Portland, Oregon. Her er det oplagt at tage en gåtur gennem Eurekas gamle historiske bydel. 

College Cove Beach, Californien - KILROYVi anbefaler: Ikke langt fra Eureka finder du den flotte College Cove. Kør hertil for en smuk gåtur langs kysten, og hvis vejret er til det, er det et dejligt sted at tage en dukkert!

Redding

Ikke langt fra Eureka venter Redding, og på vejen kan du passere gennem de storslåede Trinity Alps og køre langs Trinity River. Halvvejs på køreturen kan du desuden gøre et stop ved Big Bar, hvor du kan prøve en af de fedeste aktiviteter på dette road trip: Rafting på Trinity River!

Whiskeytown Lake, Californien - KILROYVi anbefaler: Lige inden du ankommer til Redding, så sving forbi og gør et stop ved Whiskeytown Lake. Denne sø har ikke bare et sejt navn, men er også det perfekte sted til en smuk kajak tur og et forfriskende bad.

Lassen Volcanic National Park

Ikke langt fra den den idylliske Lake Almanor ligger Lassen Volcanic National Park. Her kan du udforske mere end 240 km vandrestier forbi blomsterfyldte enge, små vulkaner og bjergsøer. Denne vulkanske park er desuden hjem til massevis af hydrotermisk aktivitet, som bl.a. skaber fumaroler, mudderbade, boblende bassiner og damp fra jorden.  

Bumpass Hell i Lassen national park, Californien - KILROYVi anbefaler: Gå den 15 km lange Lake Almanor Recreation Trail og oplev flotte udsigter over Lake Almanor, Dyer Mountain og Lassen Volcanic National Park. 

Mammoth Lakes

Mammoth Lakes er et mekka for rejsende, som elsker at være aktive. Her har du et hav af udendørsaktiviteter at vælge mellem året rundt. Området tilbyder en masse forskellige aktiviteter alt efter hvilken årstid man besøger nationalparken i. Om vinteren byder Mammoth Lakes på fantastiske snowboard- og skiforhold, og om sommeren er der mulighed for at trekke på de smukke vandrestier eller kaste sig ud i fede aktiviteter såsom SUP, sejle i kajak, at fiske og terræncykling.

Mammoth Lakes, Sierra Nevadas, California - KILROYVi anbefaler: Når du kører til Mammoth Lakes, bør du tage ruten ned langs Highway 395, da denne rute er fyldt med billedeværdige stops - og hvem vil ikke gerne lige have lidt lækkert til sin Instagram-konto? På vejen kan du desuden tage nogle stops ved smuke Lake Tahoe og den berømte spøgelsesby, Bodie. 

Yosemite National Park

Yosemite National Park er bjergkæden Sierra Nevadas store juvel! Denne nationalpark stopper aldrig med at begejstre de besøgende med sine fantastiske og dramatiske landskaber. Nationalparken er blandt andet kendt for sine massive vertikale klipper, hvoraf nogen er så høje som 1000 meter. Derudover er parken kendt for sine imponerende vandfald, fredelige søer, blomsterfyldte enge, dybe dale og enorme mammuttræer, også kendt som kæmpe sequoiatræer

Udsigten fra Glacier Point i Yosemite er fænomenal!Vi anbefaler: Kør op til Glacier Point for at opleve den fantastiske udsigt over Yosemite Valley, Half Dome og Yosemite Falls. Bemærk: Glacier Point er kun tilgængelig med bil i perioden mellem april/maj - oktober/november. Sørg derfor for at tjekke forholdene, inden du tager afsted!

Kings Canyon & Sequoia National Parks

Beliggende side om side i det sydlige Sierra Nevada og øst for San Joaquin Valley finder du Kings Canyon og Sequoia Nationalpark. Disse nationalparker byder på et stort udvalg af enorme kløfter, gigantiske mammuttræer, flotte vandrestier, høje bjerge og dybe grotter, og det er derfor ikke et mysterie, hvorfor parkerne er så populære. Desuden finder du her et ligeså varierende udvalg af aktiviteter som naturen selv, og vi garanterer dig for, at du finder noget, der falder i din smag. 

Soloppgang og flott utsikt fra Moro Rock, Sequoia nasjonalpark - KILROYVi anbefaler: Udforsk Sequoia Nationalpark fra oven ved at bestige Moro Rock. Moro Rock Tower ligger 2.050 meter over havets overflade og giver en forrygende udsigt over nationalparken. Turen derop er stejl men forholdsvis kort (ca. 350 trin).

Solvang

Solvang er en lille dansk perle beliggende i hjertet af Santa Ynez Valley i Californien. Blandt byens mange hyggelige danske indtryk, finder man en kopi af Den Lille Havfrue og en park dedikeret til H.C Andersen, og så afholder de hvert år en festival for at fejre byens danske arv. Festivalen foregår midt i September og varer i 3 dage, og er en perfekt måde at fejre den danske og amerikanske kultur i fællesskab.Solvang, California - KILROYVi anbefaler: Stop forbi Solvangs charmerende landmansk marked for at få en smagsprøve på de lokale råvarer, som dyrkes i området. Markedet holder åben hver onsdag mellem 14:00 - 18:30.

Los Angeles

Du ankommer til den sidste destination på dit road trip, Los Angeles, og selv om det måske er lidt trist, så har du fortsat mange ting at glæde dig til, før du begiver dig hjem eller videre på din rejse. Som du nok ved, er der masser at se i L.A., og for bare at nævne et par stykker, må du ikke gå glip af Universal Studios, Venice Beach, Hollywood, Santa Monica Pier og Beverly Hills. 

Surfing i Los Angeles, California - KILROYVi anbefaler: Slut dit road trip med at surfe Los Angeles' strande tynde!

Er du under 25 år?

Er du under 25 år?
Normalt må man være over 25 år for å få leie bil i USA, men sammen med Alamo kan vi i KILROY gi deg som er under 25 et spesielt tilbud. Både forsikring og "young driver" avgift er allerede inkludert i prisen.
Snakk med en reisespesialist Søk etter leiebil
Vil du have hjælp til at planlægge din road trip i Californien?
Kontakt os
Kontakt