Tanzania

Elefanter i Serengeti National Park - Tanzania
 

Rejser til Tanzania - alle Afrikas glæder

En Tanzania-rejse kan indeholde alt fra safari og bjergbestigning til strandliv og storbyspænding. Fra Kilimanjaro og Serengeti i nord til chimpanserne i Gombe Stream National Park i det vestlige Tanzania og strandene på Zanzibar i øst. Køb din rejse til Tanzania hos KILROY og få en oplevelse for livet.

Kom hurtigt videre:

Rejsen til Tanzania vil for manges vedkommende begynde i millionbyen Dar es Salaam - Tanzanias hovedstad og et naturligt udgangspunkt for en rejse rundt i landet. Dar es Salaam er en fascinerende blanding af afrikansk, arabisk og indisk kultur. Navnet, der fra arabisk kan oversættes til noget i retningen af "fredens havn", kan dog ikke siges at være en nøjagtig beskrivelse af byens karakter. Dar es Salaam er larmende og hektisk, men byder også på et uimodståeligt indblik i afrikansk storbyliv.

Dar Es Salaam Marked

Besøg eksempelvis det gigantiske Kariakoo-marked, der er Tanzanias største og stopfyldt med eksotiske produkter og mærkværdige madvarer. Eller tag på en af Dar es Salaams sveddryppende natklubber og dans med lokalbefolkningen til pumpende østafrikansk musik. Både nord og syd for byen kan man hurtigt nå til små hyggelige strandlandsbyer, hvor der er gode muligheder for at campere på selve stranden. Ja, det kan varmt anbefales at stifte bekendtskab med byen i et par dage, før man begiver sig ud for at stifte bekendtskab med nogle af Tanzanias store naturmæssige oplevelser.

Rejs til Zanzibar - du vil ikke fortryde det!

Fortryllende Zanzibar er et rent paradis beliggende lidt øst for Tanzanias kyst. På Zanzibar kan du besøge bydelen Stone Town i hovedbyen Zanzibar City, du kan tage ud og dykke eller kaste dig ud i en omgang kitesurfing. Kitesurfing Zanzibar

Zanzibar er en vaskeægte bounty-destination, og hvis du beslutter dig for at tage en tur under havets overflade, vil du blive mødt af skildpadder i forskellige afskygninger, blåprikkede rokker og hvis du er heldig blæksprutter, revhajer og endda hvalhajer.

Det nordlige Tanzania: Natur, dyreliv og trekking

Kilimanjaro-KILROY-Uhuru-peak-520x390

I det nordlige Tanzania finder man, hvad mange opfatter som essensen af Afrika. Her er der enestående muligheder for at se det utroligt rige dyreliv og opleve naturen. Samtidig er det her, man finder Mount KilimanjaroMount Kilimanjaro er kontinentets højeste punkt og giver fantastiske muligheder for at trekke i den spektakulære natur med utrolige udsigter undervejs. Brug eksempelvis en uge på at bestige bjerget. Undervejs overnatter man i hytter eller camperer langs ruten, hvor man hviler før næste dags trek. Man kan bestige Kilimanjaro efter temperament og fitnessniveau - der er mange forskellige måder at nå toppen på. Det kan være en slidsom tur, men man skal ikke undervurdere fornemmelsen af at have nået sit mål på toppen af Afrika.

Nationalparker og safari i Tanzania

Det nordlige Tanzania rummer også rige muligheder for at opleve det bedste af Afrikas spændende dyreliv - eksempelvis på safari. Et alternativ til den mere besøgte Serengeti National Park er den mindre Arusha National Park. Arusha dækker 137 kvadratkilometer mellem Kilimanjaro og Mount Meru, og har meget blandet flora og fauna på grund af de store højdeforskelle. Således er der både sumpområder, savanne og skov. I Arusha er nogle af højdepunkterne Ngurdoto-krateret, Momela-søerne og Meru-bjerget, der ligesom selve parken er et alternativ til det mere besøgte Kilimanjaro. Her i Arusha-parken er der gode muligheder for at tage på safarirejser, hvor man vil opleve det rige dyreliv. Safari betyder at rejse på swahili, og det er lige netop hvad det er. En rejse hvor man får den unikke mulighed for at se dyrelivet i sine naturlige omgivelser. Her er masser af zebraer, bøfler, elefanter, hyæner, giraffer, antiloper, mange slags aber og tusindvis af fugle. Hvis man har heldet med sig i Arusha, kan man også støde på en leopard. En anden mulighed for safari er Lake Manyara National Park, hvor det blandt andet vrimler med flodheste og som samtidig er berømt for sin store bestand af flamingoer. Lake Manyara er også kendt for sine træ-kravlende løver, der bruger det meste af dagen henslængt i akacietræer langt over jordoverfladen. Det er også denne park, der danner baggrund for de fleste af Ernest Hemingways historier om storvildtsjagt i Afrika. Man kan overnatte på en lodge eller i en teltlejr, hvor man om aftenen kan fordøje dagens indtryk med solnedgang ved baobabtræerne.

Det vestlige Tanzania: Chimpanser i Gombe

Rejser man til den vestlige del af Tanzania, er det helt store højdepunkt muligheden for at se chimpanser i den berømte Gombe Stream National Park. Parken ligger ikke langt fra grænsen til nabolandet Burundi ud til Tanganyika-søen, og den eneste måde at komme dertil er med båd. Her er man dybt inde på det afrikanske kontinent. Mange kender historien om Jane Goodall, der siden 1960'erne har forsket i chimpansernes adfærd. Jane Goodall har også lagt navn til det forskningscenter i Gombe, hvor man kan besøge chimpanserne. Hvis man er heldig, kan man støde på hunnen Fifi, der kun var tre år gammel, da Jane Goodall startede sit projekt i 1960. Fifi er den sidste overlevende fra den oprindelige befolkning, og ses jævnligt af besøgende. At se disse chimpanser er en helt speciel oplevelse. Mennesket og chimpansen har 98% fælles arvemasse, så her får du muligheden for at kigge din fjerneste fætter lige i øjnene. Det er tydeligt for selv et utrænet øje, at chimpansernes adfærd på mange måder minder om menneskets. F.eks er der blandt chimpanser, ligesom blandt mennesker, mange forskellige karaktertyper og en klar hierarkisk opdeling.

Udover den verdensberømte chimpansebestand er der ligeledes mulighed for at se bavianer og andre forskellige aber. Samtidig har parken omkring 200 forskellige fuglearter, så man føler sig aldrig alene i skoven. Man bør give sig selv nogle dage til et chimpanse-trek i Gombe. Her er nemlig ikke tale om en zoologisk have med chimpanse-garanti, men en sjælden mulighed for at opleve chimpansen i dens naturlige omgivelser. I Gombe er der gode muligheder for overnatning i lodges, ved at campere ved søbredden eller ved den permanente teltlejr.

Det vildeste og afsides Tanzania: Kalambo og Katavi Ved Tanganyika-søens ende lige på grænsen til Zambia ligger det imponerende Kalambo vandfald. Faldet er på 235 meter og er dermed det næsthøjeste fald i Afrika. Man kan eventuelt besøge Kalambo i forbindelse med et besøg i Katavi National Park, der er en af de mindst besøgte grundet sin afsides beliggenhed. Her har man ofte de over 4.000 kvadratkilometer for sig selv, og dermed også rigtig gode muligheder for at se dyr. Katavi er også et floddelta, hvilket gør flodheste, elefanter og krokodiller til hovedattraktionerne.  

Frivilligt arbejde i Tanzania

Frivilligt arbejde i Tanzania

Tag del i frivilligt arbejde under din rejse i Tanzania og Afrika. Din hjælp og dine kompetencer er med til at skabe et bedre liv og en bedre hverdag for samfundet i Tanzania, og din hjælp er værdifuld i mange år fremover. Som frivillig kommer du helt tæt på landets lokale.

Læs mere om KILROYs frivillige projekter her.

Praktisk information før rejsen til Tanzania

Inden afrejse kan vi anbefale at du henter oplysninger om vaccinationer ved rejser til Tanzania på www.rejsedoktor.dk. Det kan også være en god idé at tjekke Udenrigsministeriets hjemmeside, www.um.dk, for andre sikkerhedsmæssige oplysninger ved rejser til Tanzania.

Har du spørgsmål om rejsen til Tanzania?
Kontakt KILROY

Contact