Afrika
Afrika er et ægte drømmekontinent. Et kontinent der konstant forfører og fascinerer. Her findes nogle af de største natur- og dyreoplevelser, man kan forestille sig, men samtidig er det i lige så høj grad kontinentets befolkning, der betager. Køb din rejse til Afrika hos KILROY.
Afrika er uden tvivl et af den slags steder, hvor der for alvor er noget om snakken: Go before it's too late. Det er et kontrasternes kontinent. På den ene side er der det Afrika, mange kender fra filmen 'Out of Africa' og fra forfatteren Hemingways 'Green Hills of Africa'. Men der er også Nordafrikas ørkener, jungler med spændende og sjældne dyr, ensomme hyrder der dagligt driver sine kvæg, majestætiske Kilimanjaro, gode dykkermuligheder, smukke strande og ikke mindst safarioplevelser på de enorme savanner.
Der er virkelig mange højdepunkter på en rejse til Afrika, og hvor man skal starte er helt op til temperament og interesser. Er det dyrelivet der især tiltaler en, kan safari i Masai Mara i Kenya, Serengeti i Tanzania eller Krüger National Park i Sydafrika varmt anbefales. Og der findes mange flere steder i samme kategori i lande som f.eks. Namibia og Botswana. Her har du de bedste chancer i verden for at se den afrikanske savannes betagende og berømte dyreliv: giraffer, løver, zebraer, krokodiller, gnuer, antiloper og meget mere.
Men man kan jo også bestige Kilimanjaro eller nyde de fantastiske strande på Zanzibar, hvor der også er dykkermuligheder i verdensklasse - hvilket også er tilfældet i bl.a. Mozambique længere mod syd. Måske vil man kombinere sin rejse med frivilligt arbejde, hvilket der er gode muligheder for mange steder i Afrika. Under alle omstændigheder bør man ikke misse Victoria Falls i Zimbabwe med et fald på over 100 meter. Og ja, glem ikke Egyptens pyramider og de indbydende markeder i Marrakesh i Marokko, fyldt med eksotiske dufte og lugte - eller Saharas imponerende ørken, sand og atter sand. Oplev den fx på kamelryg i Marokko eller et af de andre lande, denne verdens største ørken skærer sig ind i.
Der er meget mere at komme efter på rejsen i Afrika. Et 'hemmeligt' tip er Uganda i det mørkeste af det mørke Afrika, hvor man bl.a. kan lade sig fascinere af den magiske regnskov og spotte dens gorillaer.
Mange europæiske flyselskaber tilbyder billige flybilletter til forskellige dele af Afrika, men også selskaber som South African Airways, Kenya Airways og Royal Air Maroc kan anbefales, afhængig af destinationen. Også mange Jorden Rundt-billetter kan tage dig igennem Afrika.
En god måde at komme rundt på dette uoverskuelige og fantastiske kontinent er de skræddersyede rundture med for eksempel arrangøren G.A.P Adventures eller længere ekspeditioner i trucks med arrangørerne Dragoman og Drifters.
Man kan også rejse sikkert med bus, f.eks. har BazBus i Sydafrika et omfangsrigt hop af og på-system. Togene er mindre pålidelige, mens det nogle steder kan anbefales at leje bil og køre selv. Dette gælder først og fremmest for Sydafrika, Botswana, Namibia og til dels Egypten. På denne måde får du den optimale frihed.
Mange lande i Afrika har udmærkede hoteller, der kommer hele tiden flere og flere gode hoteller på store dele af kontinentet. Sydafrika er berømt for Bed & Breakfast af en ret høj standard, selv om det ikke er helt billigt. Til gengæld er her gode chancer for at komme i kontakt med lokalbefolkningen. Kenyas og Tanzanias kyst- og badebyer har masser af gode strandhoteller, bungalows m.m. Man skal selvfølgelig også prøve at sove i telt på savannen under en safaritur - ellers har man ikke været i Afrika!
At spise ude og gå ud i nattelivet er generelt billigt. I mange af de billigere lande kan man klare sig for cirka 75 kroner om dagen.
Hvis du vil læse om andres oplevelser i Afrika, så kan du klikke dig ind på blogs.kilroytravels.dk. Her kan du også oprette din egen gratis KILROY blog og skrive beretninger, uploade billeder og videoer fra dine rejseeventyr. Din blog kan integreres med Facebook, så du kan skal opdatere ét sted.
Find det perfekte hostel, den helt rigtige flyafgang og de mest spændende oplevelser her på siden.
Find billige flybilletter her
Søg og book
Find billige hostels & hoteller
Søg og book
Oplevelser for enhver smag
Søg og book
Oplevelser for enhver smag
Søg og book
Kontakt vores rejseeksperter
Kontakt
Kontakt en rejseekspert her
Book nu