{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found

Rejser til Mumbai | Billige flybilletter til Mumbai | KILROY
Rejser til Mumbai | Billige flybilletter til Mumbai | KILROY

Rejser til Mumbai - Eksotisk og ekstrem

Mumbai, der tidligere var kendt som Bombay, er Indiens klart største by og på mange måder som en stærk og voldsom indisk masala. Vild og varm som ild og lige præcis så hektisk og kaotisk som du forestiller dig Indien. En kontrasternes by med masser af flotte seværdigheder og farverige mennesker. Mumbai er et forunderligt og fascinerende mix af alt muligt. Først og fremmest er det byen, hvor ekstrem rigdom møder ufattelig fattigdom. Gaderne er sydende og hektiske scener, hvor dagligdagen udspiller sig: cyklende, handlende, råbende, tiggende mennesker side om side med biler, busser, køer og geder!

Skriv til os og hør mere!

Indiens Hollwoood: Bollywood

Film er en meget stor ting i Mumbai. Ingen anden by i hele verden producerer lige så mange film (500-600 om året!), og det meste foregår i byens og landets svar på Hollywood: Bollywood. Her indspilles de karakteristiske indiske musicalinspirerede film fyldt med patos og kærlighed, en genre inderne aldrig bliver trætte af at se på. Hvad enten man kan lide disse film eller ej, er det sjovt at opleve filmstudierne og kulisserne på en rundtur - du kan endda blive skuespiller for en dag!

18 millioner mennesker og indtryk for et helt liv

Har man et lokalt svar på Hollywood, har man selvfølgelig også et lokalt svar på Beverly Hills. I Mumbai hedder det Malabar Hill, og de unge, smukke og rige herfra blander sig i gadebilledet med tiggere, forretningsfolk, børsmæglere, sælgere, prostituerede, gadesælgere og meget mere.

Den bedste måde at opleve byen på er til fods, for på denne måde får du den helt rigtige smag på, hvordan denne vanvittige by er. Går du et par blokke væk fra Colaba-området, hvor de fleste backpackere bor, er det som at rejse hundrede år tilbage i tiden. Pludselig er moderne caféer, restauranter og airconditionerede shoppingcentre skiftet ud med simple frugtmarkeder, faldefærdige skure og åbne kloakker. Indtrykkene her vil brænde sig fast i din hukommelse for altid. Farverne, duftene, smagene, lydene, trafikken, menneskevrimlen, varmen, fugten, kaosset og kontrasterne er alt sammen overvældende.

Mumbais muligheder

Mulighederne er mange i Mumbai: Du kan mingle med byens yuppier og unge og smukke, eller du kan spise ligesom som langt størstedelen af byens befolkning: den basale linse-ret dal, der spises med ris i bananblade og fås for nogle få dollars på næsten ethvert gadehjørne. Eller som en rigtig maharaja (de gamle indiske konger) på en af byens finere og fantastisk gode restauranter. Lige meget hvad du vælger, er det indiske køkken ubeskriveligt godt – og det meste bør skylles ned med en mango lassi!

Du kan også shoppe rundt på de talrige lokale og farverige markeder, tage på udflugt til hulerne på Elephanta Island eller nyde solnedgangen og den livlige stemning ved Chowpatty Beach. Og selvfølgelig bør du runde strandene og nyde den livlige og løsslupne stemning i berømte Goa, der ligger relativt tæt på efter indiske forhold - dog langt nok til, at man bør overveje at flyve.

alt

Design din egen rejse

Vil du skræddersy din egen store rejse? Sådan gør du:

  1. Sammensæt din drømmerejse
  2. Vi researcher mulighederne for at sammensætte din drømmerute til den bedst mulige pris
  3. Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter

Vi sørger for at din rejse matcher dine drømme, og hjælper dig med at få mest muligt ud af dit budget - og så giver dig naturligvis vores bedste rejsetips. Al vores rådgivning er i øvrigt gratis!

Lav din egen rejse

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.