{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found

Rejser til Beijing | Oplevelser i Beijing | KILROY
Rejser til Beijing | Oplevelser i Beijing | KILROY

Rejser til Beijing - Kinas fascinerende hovedstad

Beijing er et ideelt udgangspunkt for rejsende til Kina. Oplevelserne kommer i massevis i denne spændende hovedstad, og man kan nemt bruge en uge i den kæmpemæssige by. Beijing er i særdeleshed præget af ældgammel arkitektur og kultur som Kina, ”Riget i Midten”, er meget kendt for. Hverdagens spændende og hektiske vrimmel i Beijings gader, gør det til en uforglemmelig oplevelse fyldt med en masse utrolige og nye indtryk.

 

Skriv til os og hør mere!

 

Beijings mange oplevelser

 

Beijing er først og fremmest stedet, hvor man finder nogle af Kinas allerstørste kulturelle skatte og seværdigheder: Den Kinesiske Mur, Den Forbudte By, Sommerpaladset og Himlens Tempel - for blot at nævne nogle af de største. Men Beijing rummer også så meget andet – det er især værd at opleve hverdagens gadebillede, de mange specielle restauranter med lækre madoplevelser, og ikke mindst med det kinesiske folk, som til tider kan forekomme anderledes og en smule reserveret, men samtidig yderst venligt og ikke mindst nysgerrigt.

 

Tiananmen Square: Den Himmelske Freds Plads

 

Den Himmelske Freds Plads er verdens største åbne plads og en uforglemmelig oplevelse. Her findes det Beijing og det Kina, man har hørt så meget om: kinesiske mænd der læser avisen eller spiller brætspil, grupper der dyrker tai chi og børn der leger med drager, alt i mens uniformerede vagter sørger for ro og orden og billedet af formand Mao våger over stedet fra den ene endemur. Her er en helt speciel stemning, og man bevæger sig rundt her nærmest med en lille smule ærefrygt. For enden af pladsen ligger også Maos mausoleum, hvor man kan se formandens balsamerede lig. Det stærkt også anbefales at komme her ved solopgang og se den morgenlige flaghejsnings-ceremoni - et ret spektakulært syn i morgensolen.

 

Den Forbudte By og Himlens Tempel

 

Der er noget helt særligt over Den Forbudte By, som er en kæmpemæssig by i byen omgivet af høje mure. Det er lidt som at bevæge sig rundt i et Kina fra tidernes morgen, med udsigt til de flotte og karakteristiske røde huse med gyldne pagode-tage. I den sydlige ende af området finder du det fantastiske Himlens Tempel i en stor park - når du har set dette tempel, vil de fleste andre templer blegne i forhold til.

 

Sommerpaladset

 

Lidt uden for Beijing finder du et af de absolutte højdepunkter: Sommerpaladset. Der er i virkeligheden tale om en stor park med søer, udsigtsposter og grønne områder, hvor du på en klar dag kan nyde synet af Beijings skyline.

 

Den Kinesiske Mur

 

Den Kinesiske Mur er et enestående bygningsværk og fantastisk syn midt i de smukke bjerge uden for Beijing. Muren strækker sig gennem det meste af Kina over cirka 6.350 km, så hvad du ser her ved Beijing er blot et lille bitte udsnit. Tag på trekkingtur på det stykke af muren, der går mellem Simatái og Jinshanling – her får dy følelsen eventyret og fornemmelsen af at være alene i verden.

 

Når du får nok af Beijings seværdigheder

 

Oplev det ægte og traditionelle Beijing-liv i de smalle gyder der fylder de forskellige kvarterer rundt omkring i byen. Stop op og få dig en frisklavet "baozi" - en indbagt sag med kød eller grøntsager. Eller find en af de lokale restauranter hvor der er mange kinesere - det er et sikkert tegn på, at maden er god. Her taler kokken eller personalet med garanti ikke andet end mandarin (som alle andre kinesere), så når du skal bestille din mad, er der ingen anden udvej end at pege på kortet eller på nogle af de retter, kineserne ved bordene omkring dig får.

alt

Design din egen rejse

Vil du skræddersy din egen store rejse? Sådan gør du:

  1. Sammensæt din drømmerejse
  2. Vi researcher mulighederne for at sammensætte din drømmerute til den bedst mulige pris
  3. Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter

Vi sørger for at din rejse matcher dine drømme, og hjælper dig med at få mest muligt ud af dit budget - og så giver dig naturligvis vores bedste rejsetips. Al vores rådgivning er i øvrigt gratis!

Lav din egen rejse

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.