{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found

Taiwan

Rejser til Taiwan | Kultur og oplevelser i Taiwan | KILROY
Rejser til Taiwan | Kultur og oplevelser i Taiwan | KILROY

Rejser til Taiwan - alt godt fra Asien

Jungle, hektiske byer, gode vandreture og nogle af verdens bedste varme kilder. Taiwan er et af Asiens mest varierede rejsemål. Nogle rejser til Taiwan for at dyrke taoisme, buddhisme eller en af de mange andre religioner der lever i Taiwan – andre rejser til Taiwan fordi taiwaneserne laver bedre kinesisk mad end kineserne, og andre for at købe det nyeste nye inden for computer gadgets. Taiwan er endnu ikke blevet et sædvanligt rejsemål, selvom landet byder på alt, hvad du begærer af natur, kultur og hjertevarm befolkning.

Skriv til os og hør mere!

Taiwan - godt og blandet

Taiwan er et af verdens tættest befolkede lande. Taiwaneserne klumper sig sammen i landets millionbyer, så her er masser af uberørt natur, hvilket gør landet til et komprimeret show room for naturattraktioner og kulturelle perler. På øens centrum er der bjergrige egne med krystalklare søer, gemte vandfald og gode muligheder for at træde vandreskoene til, og langs den forblæste østkyst rejser klippelandskabet sig mellem øde sandstrande.

Taipei - det moderne Taiwan

Taipei har en hypermoderne facade bygget op omkring et skelet af ældgamle kinesiske traditioner, der gør mødet med millionbyen meget interessant. Trafikken, menneskemængderne og junglen af neonskilte giver byen en hektisk stemning, som det stigende antal hyggelige vestlige caféer og spejlblanke shopping malls med elevatormusik bløder op på.

Mange af den kinesiske diktator Chiang Kai-Sheks statuer er blevet fjernet, men den bombastiske Chiang Kai-Shek Memorial Hall står stadig. Her kan du lære alt om diktatoren og slentre en tur i den velfriserede park. Longshan Temple i Taipei er Taiwans ækvivalent til Den Forbudte By i Beijing og et must see for enhver rejsende, der besøger Taipei.

Taiwan er kendt for sit fremragende køkken, og på Taipeis vedbesøgte natmarkeder får du byens bedste mad til de billigste priser. Forkæl dig selv med frisk fisk på Keelung Miaokou markedet, eller eksperimentér med stinky tofu på det store Shilin marked.

Lugang - det levende museum

Lugang var engang en velhavende handelsby, og det ses på byens rigt udsmykkede templer og gamle traditionelle bygninger mellem smalle gyder, der dog overrasker med god plads i gårdene inde bag de smukke døre. Blandt byens mange stemningsfulde templer er Longshan og Matsu de mest imponerende. Husk at tage de pæne sokker på, for du får brug for at tage dine sko af flere gange om dagen, når du besøger templerne eller byens små tehuse.

Østkysten - Suao Hualien Highway

Brug et par dage på at køre ad denne sceniske hovedvej, som tager dig over klippebjerge, gennem smukke fiskerlandsbyer og forbi gemte hvide sandstrande med campingpladser lige ned til vandet og Taiwans smukkeste udsigter.

Taroko Gorge - stejle klipper og dybe skrænter

Taiwans største og mest besøgte naturattraktion er Taroko Gorge ved østkysten. På blot 20 km. stiger landskabet fra havniveau helt op til 3800 meter! Taroko Gorge er en godt 20 km lang kløft, der kløver klippelandskabet, og giver plads til en rivende flod, smukke vandfald og rolige varme kilder. Taroko Gorge ligger i Taroko National Park, som byder på mange smukke vandreture gennem varierende natur og små landsbyer. Det er en fordel at udforske parken i egen bil. Slut dagen af med at dase i de smukt beliggende Wenshan Hot Springs sammen med de taiwanesiske turister.

Brug for mere inspiration?

Se alle rejseblogs
alt

Design din egen rejse

Vil du skræddersy din egen store rejse? Sådan gør du:

  1. Sammensæt din drømmerejse
  2. Vi researcher mulighederne for at sammensætte din drømmerute til den bedst mulige pris
  3. Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter

Vi sørger for at din rejse matcher dine drømme, og hjælper dig med at få mest muligt ud af dit budget - og så giver dig naturligvis vores bedste rejsetips. Al vores rådgivning er i øvrigt gratis!

Lav din egen rejse

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.