Chiang Mai

Rismarker i det nordlige Thailand - Chiang Mai
 

Rejser til Chiang Mai - Backpacking rejser til Nord-Thailand

Hvis du er på udkig efter andet end en flot kulør, så er Chiang Mai stedet for dig. Smuk natur, fantastisk shopping og masser af overraskende eventyr venter dig her. Her er oven i købet masser af fred og ro midt i den frodige natur og de lokkende bjerge. Chiang Mai genoplader og genopfrisker dig i en sjælden grad.

Kom hurtigt videre:

Chiang Mai er tilstrækkelig rar og overskuelig til, at man får lyst til at slentre rundt i byen til fods. Man kan også leje en cykel, under alle omstændigheder er byens centrum tilpas kompakt og herfra er det nemt at komme til alle de interessante steder. Derfor kan det også overraske, at byen har en befolkning på 170.000. Man får indtryk af, at mange af disse mennesker lever af at køre tuk tuk - cykeltaxa. Disse findes i hvert fald på hvert et gadehjørne, og giver byen et helt særligt præg.

Seværdigheder i Chiang Mai

I selve Chiang Mai og den nærmeste omegn er den store seværdighed de mange templer; her findes i omegnen af 160 af slagsen. Det mest berømte og seværdige er Wat Phra Doi Suthep, der ligger 15 kilometer fra byen. Når du er her, skal du selvfølgelig tage de 290 trin op til toppen - udsigten fra toppen er blændende.

Spændende aktiviteter for backpackere

Området omkring Chiang Mai indbyder til en masse eventyr og oplevelser for backpackere. Især trekking i junglen hører til blandt det, man skal prøve i denne spændende del af Nordthailand. Arranger med fordel trekking udflugter hjemmefra hos KILROY. Bamboo rafting er en anden yderst underholdende oplevelse, og er man til det lidt mere rolige, kan thai cooking og meditationskurser anbefales. Og glem heller ikke at tage en dukkert under et af de imponerende vandfald, der fosser ned mange steder i junglen omkring Chiang Mai.

Smag på Chiang Mai

Netop maden er et kapitel for sig her, som i det meste af Thailand. Prøv Ansuarn-markedet, et aftenmarked med mad og atter mad. Snus rundt ogvælg dine favoritter ud fra de små boder - du vil ende med at få et forbavsende billigt måltid, der smager himmelsk.

Nattelivet

Når mørket falder på, stiger pulsen i dette tropiske paradis. Aftenmarkederne vokser sig større og større. Husk at lægge vejen forbi, prut om prisen og sørg for at have rigeligt med plads i din rygsæk når du skal hjem med alle dine indkøb herfra. Når du bliver træt af at shoppe, er der mulighed for at gå ud og nyde nattelivet på barer og klubber - prøv for eksempel Bubbles og BangRak, men husk at starte tidligt, da de lukker tidligt.

Rejsen til Chiang Mai

Der er flere måder at komme til Chiang Mai på, det afhænger af tid og pengepung. Med fly tager det blot en times tid fra Bangkok, og det er selvsagt den klart mest behagelige rejseform hertil. Alternativt er der busser og tog, hvis man vil spare penge - til gengæld tager det tid: bussen klarer turen på cirka 12 timer, toget på 14.

Kontakt