Abu Dhabi

Abu Dhabi skyline
 

Billige rejser til Abu Dhabi

Abu Dhabi er hovedstaden i De Forenede Arabiske Emirater. Selvom Abu Dhabi måske fremstår meget strømlinet, så er der masser at opleve i de smalle gader.

Omkring 2 millioner mennesker bor i Abu Dhabi og 80% af disse er gæstearbejdere, især fra Indien og Pakistan. Det skaber en multikulturel basis for oplevelser af enhver slags!

Ultra-moderne oase i ørkenen

Abu Dhabi ligger ved siden af den Persiske Golf, og byen ligner en ultra moderne oase midt i landet der ellers er fyldt med ørken. Det er svært at forestille sig at for bare 50 år siden red de fleste her på kameler.

Abu Dhabi mix

Fordi Abu Dhabi har gæstearbejdere fra hele Asien er der masser af muligheder for at prøve forskellige variationer af asiatisk mad. Langt de fleste har nemlig taget madstilen fra deres hjemland med sig ind i Abu Dhabi. Det er heldigt for besøgende, som helt sikkert ikke vil gå sultne i seng!

Shopping i Abu Dhabi

Abu Dhabi er en moderne by med høje bygninger, nye shopping centre og alt hvad hjertet ellers kan begære til at få mættet shoppe-trangen. Det er det helt rigtige sted at være hvis du drømmer om det nyeste elektronik-udstyr til en rimelig pris. Sheik Zayed Street er fyldt med computer butikker så langt øjet rækker.

Stop-over muligheder i Abu Dhabi

Abu Dhabi er ikke en typisk backpacker destination, men det er en udmærket mulighed for et stop-over hvis du rejser mellem Europa og Asien/Afrika/Oceanien. Tilbring et par dage her og overvej også at besøge Dubai.

Forbered dig på varmen i Abu Dhabi

I juli og august er der op til 50 grader i Abu Dhabi, så overvej om det er på denne tid du ønsker at rejse hertil. Hvis du beslutter dig for at rejse på denne tid kan du glæde dig over op til 50% rabatter på hoteller på grund af det lave antal besøgende under de meget varme sommer-måneder.

Book din rejse til Abu Dhabi

Find det perfekte hostel, den helt rigtige flyafgang og de mest spændende oplevelser her på siden.

Contact