Doha

Doha er en spændende by som er et besøg værd.
 

Rejser til Doha – Mere end blot et stop-over

Doha er hovedstaden i Qatar som samtidig er et af Mellemøstens mest spændende lande. Der sker rigtig meget med Doha og den er konstant i udvikling. I 2022 afholdes der VM i fodbold i Doha. Doha er en spændende by som mange kommer forbi på den videre rejse mod Asien, Afrika og Oceanien og Doha er bestemt et besøg værd hvis du vil opleve lidt af Mellemøstens mystik og strække benene halvvejs på flyveturen. Book din rejse til Doha hos KILROY!

Flyv til Doha med Qatar Airways som er et af verdens bedste flyselskaber. Planlæg et par dage i Doha hvis du har en mellemlanding inden turen går videre, eller vælg Doha som din næste destination og rejse. Der er en masse at opleve, og du vil ikke fortryde at besøge Doha.

Seværdigheder i Doha

Så snart at du lander i Doha, kan du mærke at du er i midten af en anden kultur. Der dufter anderledes, folk går anderledes klædt og du snuser til dig af indtryk. Hvad med at prøve et aftencruise den første aften i Doha? Det er en flot måde at ankomme på, du nyder en middag mens du har udsigt over den futuristiske skyline som Doha er kendt for.

Besøg også Museum of Islamic Art som med sit unikke design og kæmpe samling arabiske genstande bestemt er et besøg værd. Tag ud til The Pearl som er en kunstig ø bygget helt fra bunden. Her finder du hoteller, lejligheder og shopping. I bådehavnen på The Pearl ligger luksusbådene side om side.

Du skal også prøve at sandboarde og cruise i ørkenen lige udenfor storbyen. Brug en hel dag med adventure og adrenalin og afslut med et måltid mad i en beduincamp og en dukkert i Den Persiske Bugt. 

Shopping i Doha

Hvis du drømmer om at dit visakort skal rødgløde, så bliver det bestemt ikke svært i Doha. Tag til den store mall Vellagio som har alt fra H&M til de eksklusive mærker. Hvis shopping pludselig bliver for meget, kan du jo tage en pause på skøjtebanen. Eller hvad med et besøg i centerets eget tivoli? Du opdager hurtigt at Vellagio er inspireret af Venedig, og selvfølgelig kan du tage en sejltur i en gondol på en af de mange kanaler. Hvis du leder efter lokale skatte såsom kunst, klæder eller mad så kan vi anbefale et besøg i Souq Waqif. Souq Waqif er Dohas ældste marked som blev delvis restaureret i 2004. Et yngre folkeliv præger markedet og der findes hyggelige restauranter og hoteller. I Souq Waqif får du et godt indblik i det autentiske Doha.

Strande i Doha

Stranden er aldrig langt væk i Doha. Med sol og et varmt klima året rundt er det uden tvivl fristende med en dukkert. Mange af hotellerne har egen strand, så det kan betale sig at booke overnatning ved stranden. Strandene er rene og indbydende, og så kan man jo også tage en ekstra dag i sandet, særligt hvis man er på vej hjem til Danmark i vinterhalvåret og den sidste sol skal nydes.

Natteliv i Doha

Der er mest gang i den i Doha om torsdagen og fredagen. Ugerne i den arabiske verden starter på en søndag så lørdage er typisk meget rolige. Der findes mange hyggelige restauranter i Doha, men hvis man vil have alkohol skal man besøge et hotel. Flere af de største hoteller i Doha har barer og restauranter, hvor det er muligt at bestille alkohol.

Hotel i Doha

Standarden på hotellerne i Doha er rigtig gode. Luksushotellerne ligger på rad og række så du skal forvente at priserne er derefter. I forhold til hvad man får er det ikke dyrt, men du skal ikke forvente en masse hostels downtown til 150 kroner per nat. De fleste hoteller ligger i den nyere bydel West Bay, men der er mange gode alternativer i andre dele af byen.

Klima i Doha

Doha har sol året rundt med temperaturer fra ca. 30 grader. Det betyder at de solglade vil elske Doha hele året. I juni, juli og august kan temperaturerne komme op på 45-50 grader så det kan anbefales ikke at besøge Doha i denne periode. Den bedste tid at rejse på er i efteråret eller om vinteren, så at varmen ikke er for tung.

Book din rejse til Doha

Find det perfekte hostel, den helt rigtige flyafgang og de mest spændende oplevelser her på siden.

Kontakt