Banff National Park

Hyggelige gader og hoteller i byen ved Banff National Park
 

Rejser til Banff National Park - Canadas vilde bjerge

Banff National Park nær Calgary i staten Alberta i det vestlige Canada er et mekka både for skifolket og alle mulige andre naturelskere. Her finder man en overvældende smuk natur midt i Rocky Mountains med et bredt spektrum af muligheder for aktiv ferie. Køb din rejse til Banff og Calgary hos KILROY.

Kom hurtigt videre:

Ønsker man at rejse så direkte til Banff som muligt fra Europa, skal man flyve til Calgary, hovedstaden i delstaten Alberta. Herfra er der kun lidt over 100 km. til Banff National Park på grænsen til nabostaten British Columbia. Her er man midt i Canadas del af de storslåede Rocky Mountains.

Inden man rejser videre til Banff National Park, kan man passende nyde et par dage i Calgary, der bl.a. byder på en god kombination af kulturelle muligheder og udendørs fornøjelser som skøjteløb og strålende udsigter til de omkringliggende Rocky Mountains.

I Banff National Park finder man ikke blot fantastiske alpine landskaber med perfekte skiforhold, men også adskillige gletsjere, gletsjersøer, tætvoksende nåleskove, vandfald og smukke bjergtinder og dale - f.eks. den berømte Valley of the Ten Peaks. Her er med andre ord rigeligt at komme efter, også for folk der aldrig har haft et par ski under fødderne. 

Byen Banff

Byen Banff er blot en lille flække med knap 8.000 indbyggere, men den er samtidig et hyggeligt sted og et godt udgangspunkt for eventyr i den store og fantastiske Banff National Park. Banff ligger i 1.400 meters højde og har en blændende udsigt til bjergene i Rocky Mountains hele vejen rundt. Her finder man masser af hoteller og restauranter, og især i højsæsonerne sommer og vinter summer gader, restauranter og barer af liv fra glade og forventningsfulde rejsende.

Det bedste af Banff

rejse til lake louise i banff

Oplev smukke Lake Louise på din rejse til Banff.

Når du rejser til Banff, skal du først og fremmest se den smukke, smaragdgrønne Lake Louise, der ligger 56 km. fra byen Banff. Også Lake Morraine og Lake Peyto indbyder til fotografering i stor stil. Når man er færdig med at fotografere disse vidunderlige sø (det kan godt tage noget tid …) kan man muntre sig på stedets perfekte skiløjper - en af dem er otte km.lang, og her er i det hele taget fantastiske betingelser for en god skiferie.

Vandring i Banff National Park

Man finder mere end 1.600 km vandrestier i Banff National Park, og her er noget for enhver smag - alle tænkelige længder og sværhedsgrader. Man kan få masser af information inden man begiver sig ud på vandring i parkens gode Visitor Centre. Der er mulighed for at campere mange steder i parken, og ud over vandring kan man fornøje sig med at cykle på mountainbike, sejle i kano eller ridde på hest. Dette vilde naturparadis indbyder til lidt af hvert. 

Førnævnte Lake Louise er langt fra den eneste attraktion i Banff. Her skal også nævnes Sulphur Mountains, som kan nås med svævebane fra Banff Gondola - her oppe på toppen finder man en af de bedste udsigter overhovedet i Banff. Mount Norquay er et andet godt sted at nyde udsigten over bjerge og dale. 

Der er også de varme kilder i Cave & Basin Centennial Centre, hvor man kan slappe af i det behagelige, varme vand, mens man lader op til flere aktive eventyr i Banff.

Mod nord finder man en anden nationalpark, Jasper. De to nationalparker deler den fantastiske Icefields Parkway, en 230 km. lang rute der går forbi en lang række af de største naturattraktioner i disse to parker.

På ski i Banff

Det er ikke så underligt, at Banff er blevet et af de mest populære skiområder i Canada og hele Nordamerika. Her er puddersneen perfekt, den omgivende natur overdådig og så er her sjældent kø ved skiliften. Skisæsonen løber fra midten af november til slutningen af maj.

Har du spørgsmål Banff National Park?
Kontakt en rejsekonsulent

Book din rejse til Banff National Park

Find det perfekte hostel, den helt rigtige flyafgang og de mest spændende oplevelser her på siden.

Kontakt