{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found

Rejser til Quebec i Canada | KILROY
Rejser til Quebec i Canada | KILROY

Rejser til Quebec - sanseløst smuk

Skal du kun besøge ét område i Canada, kan det med fordel være Quebec! Quebec er fængslende og særpræget, og du vil uden tvivl få lyst til at blive hængende længere tid end planlagt. I Quebec finder du Montreal, der er en imødekommende, flot og decideret lækker by, der tilføjes lidt ekstra raffinement af den overvejende fransksprogede kultur her. Med en alsidig kultur og en utrolig natur, bør Quebec og Montreal så rigtig højt på din bucket list.

Skriv til os og hør mere!

En utrolig natur

Quebec har dog meget andet en Montreal at byde på, og du finder det ene vidunder efter det andet her. Ikke mindst i naturen – og på den storslåede Atlanterhavskyst, som her bliver til Gulf of St. Lawrence, finder du mod nord den vilde og vidunderlige Mingan Archipelago National Park, en ø-gruppe med rig flora og fauna og ikke mindst særprægede, underligt formede limstensklipper. Et oplagt sted at leje en havkajak og begive sig på eventyr.
Kystens skønhed og voldsomhed er generelt overvældende her, i høj grad også i Tadoussac. Her, midt i det store, imponerende fjordsystem, der er en del af Saguenay River, kommer hvaler i hobetal forbi hvert sommerhalvår! Byen er billedskøn og hyggelig, og er et ophold værd for mange andre ting end hvalerne: fascinerende sandklitter, bådture og havkajak-eventyr i fjordene, gode vandremuligheder og meget andet. Og så er selve fjordsystemet i dette område virkelig dramatisk og smukt, med klippesider på op til 500 meter visse steder. Denne del af Quebec må du simpelthen ikke misse.

Skønhed og atter skønhed

Det samme gælder Parc de la Gaspésie på den anden side af fjorden, et blændende smukt bjergområde med gode vandre- og campingmuligheder. Her er fortryllende bjergscenerier med søer, vandfald og gode chancer for at se store flokke af det nordamerikanske rensdyr caribou. Andre steder heromkring finder du også gode fiskemuligheder og med lidt held ser man både elge, rådyr, ræve og sågar sorte bjørne.

Iles de la Madeleine

Også øgruppen Iles de la Madeleine, et godt stykke ude i Gulf of St. Lawrence er gudesmukt. Scenerierne med overdådige sandstrande og røde klipper der rammes af voldsomme bølger, tidevandsbassiner, laguner og sære klipperformationer er fantastiske, og så råder her heldigvis en dejlig afslappet stemning i de små landsbyer med farverige huse og fiskerbåde. Sommeren er, øernes beliggenhed taget i betragtning, klart den foretrukne årstid her.

Der er ingen ende på Quebec

Man bliver aldrig færdig med at beskrive Quebecs skønhed og seværdigheder. Det store vilde nord, fattigt på mennesker og rigt på storslået natur og næsten glemte kulturer og livsformer, er et sandt eventyr. Lettere tilgængeligt er The Laurentians, et skønt område lidt nord for Montreal med bløde bakker, søer, floder og dejlige landsbyer. Og så er der selvfølgelig Quebec City, en forholdsvis lille by (167.000 indbyggere) med en fransk arv, der er tydeligere end i resten af provinsen, hyggelige, historiske gader og ikke mindst en superb beliggenhed og blændende udsigter.

alt

Design din egen rejse

Vil du skræddersy din egen store rejse? Sådan gør du:

  1. Sammensæt din drømmerejse
  2. Vi researcher mulighederne for at sammensætte din drømmerute til den bedst mulige pris
  3. Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter

Vi sørger for at din rejse matcher dine drømme, og hjælper dig med at få mest muligt ud af dit budget - og så giver dig naturligvis vores bedste rejsetips. Al vores rådgivning er i øvrigt gratis!

Lav din egen rejse

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.