Toronto

En pulserende storby - Toronto
 

Rejser til Toronto - Metropolen ved de store søer

Toronto er Canadas største by og alene dens beliggenhed gør den yderst attraktiv. Hvor byen slutter, begynder den smukke Lake Ontario nemlig. Og herfra er der ikke langt til hverken de berømte Niagara Falls eller flere andre af de store søer, denne storslåede del af Canada er kendt for. Samtidig er Toronto heldigvis i sig selv en livlig og spændende metropol med masser af seight seeing-muligheder og underholdning. Book din rejse til Toronto hos KILROY!

Kom hurtigt videre:

Torontos skyline er virkelig smuk, især fra The Panorama Lounge i Manulife Centre og i høj grad også fra den anden side af den lille bid af Lake Ontario, der skærer sig ind tæt ved byen. Lige meget hvorfra, du vælger at tage denne smukke by i øjesyn, vil det dominerende fikspunkt være det imponerende høje CN Tower, der med sine 553 meter er verdens næsthøjeste fritstående bygningsværk. Af samme grund er det ikke så lidt af en nervepirrende oplevelse at tage den lange tur med elevator til toppen. Udsigten er enestående heroppe fra, hvor de ekstra eventyrlystne kan fornøje sig med en tur henover den glasbund, der giver frit udsyn lige ned i dybet. Her er med andre ord perfekte betingelser for klamme håndflader. KILROY har flere unikke oplevelser i Toronto og hvis du har spørgsmål, vil vores rejsekonsulenter med glæde fortælle dig om dem.

Arkitektoniske højdepunkter

Det er ikke kun CN Tower, der rager op og gør Toronto til en arkitektonisk højdespringer. Faktisk er det i Nordamerika kun New York, der har flere bygninger over 90 meter, så der er ikke noget at sige til, at byens skyline er storslået. Samtidig rummer Toronto så forskellige arkitektoniske stilarter, at byens kvarterer byder på vidt forskelllige stemninger og udtryk - her er tophyggelige victorianske gader, store, lyse og åbne pladser og masser af både nye og gamle bygninger med helt unikke og flotte kendetegn.

Ishockey i Toronto

En af de nyere bygninger er Air Canada Centre, hvor det lokale NHL-ishockeyhold Toronto Maple Leafs spiller sine kampe. En ishockeykamp her er et absolut Toronto-must, en forrygende oplevelse med en konstant intens stemning. Den sjove og folkelige stemning på tilskuerpladserne er pengene værd i sig selv, for her får man et perfekt indblik i denne prototypiske, canadiske kultur med fædre og sønner der spiser popcorn, hepper på sine helte og lader sig rive med af den hektiske stemning, denne hurtige og fascinerende sport opildner til. Skulle man selv få lyst til en tur på skøjter - uden stav og puck - er der gode muligheder for i vinterhalvåret at finde en skøjtebane et sted mellem storbyens skyskrabere og slå sig løs.

Toronto - Hvor det sker!

Toronto udmærker sig ikke mindst hvad netop mennesker og menneskelig energi angår. Byen har gennem de seneste år opnået et ry som Canadas kreative mekka med masser af kunstnerisk udfoldelse og en spændende undergrundsscene inden for musik, film og mange former for kunst og kultur. Også nattelivet er sprudlende og underholdende, og meget varieret, takket være en meget blandet, international befolkning. Dette ses også i byens spændende, etniske bydele: her er en livlig og charmerende Little Italy, en hektisk, spændende Chinatown og massevis af stemningsfulde kvarterer. At folk i Toronto generelt er yderst imødekommende og venlige sætter yderligere streg under det indtryk, at byen i høj grad er et besøg værd for sine mennesker og stemninger alene. En af Nordamerikas største attraktioner, Niagara Falls, ligger ikke langt fra Toronto.

The Great Outdoors

Heldigvis er der også masser af storslået og vild natur lige uden for byens randområder. Torontos placering ved 'The Great Lakes' og ikke langt fra Niagara Falls (plus mange andre betagende naturscenerier) gør byen og dens region til den perfekte kombination af moderne, pulserende storby og stor, vild natur.

Har du spørgsmål om rejsen til Toronto?
Kontakt KILROY

Book din rejse til Toronto

Find det perfekte hostel, den helt rigtige flyafgang og de mest spændende oplevelser her på siden.

Contact