{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found

Rejser til Alaska | Rejser til USA | KILROY
Rejser til Alaska | Rejser til USA | KILROY

Rejser til Alaska - isoleret og inspirerende

Dit liv vil være meget rigere, hvis du mindst én gang i dit liv rejser til Alaska og oplever denne USA's nordligste stats imponerende, storslåede natur. Her er så smukt, at man lige må knibe sig i armen et par gange undervejs. Du vil opleve enorme gletsjere, snedækkede bjerge, brusende floder fyldt med velsmagende laks, krystalklare bjergsøer og utrolige fjorde og kløfter - og med lidt held en af områdets store, brune bjørne. Aktivitetsmulighederne er perfekte her, især hvis man kan lide at trekke, fiske og sejle i kano eller kajak.

Skriv til os og hør mere!

Rejsen til Alaska begynder i Anchorage

Anchorage er den største by i Alaska, og det er her mange rejsende for første gang sætter fod i Alaska. Her finder man nemlig statens internationale lufthavn. Selv om byen ligger i den sydlige del af Alaska, er her - som over alt i staten - næsten altid koldt; selv på de varmeste sommerdage kommer temperaturerne sjældent over 20 grader. En stor del af året er det langt koldere, og dagene tilsvarende mørke. Vintrene byder på minusgrader der overgår hvad de fleste danskere har oplevet, men endnu mere fascinerende er det måske, at det er mørkt 24 timer i døgnet, når vinteren er på sit højeste - og omvendt om sommeren med 24 lyse timer i døgnet.

Anchorage er Alaskas vigtigste havn og fiskerbådene kommer dagligt hjem med verdens bedste og mest velsmagende krabbekød. Prøv bare en tallerken 'King Crab legs' på en af byens gode restauranter, og du vil straks være enig.

Alaskas hovedstad: Juneau

Juneau ligger også i den sydlige del af Alaska, og selv om den har status af hovedstad er det ikke en storby. Byen er en gammel guldmineby i den helt rigtige western style - og det er ikke kun byen selv, men også dens omgivelser, der giver anledning til fascination. Byen ligger ved Gastineau Channel og er omgivet af høje, gletsjerfyldte bjerge. I sommermånederne kommer byen til live med fyldte cruisebåde der lægger til i havnen og du kan opleve en række festivaler og kulturelle begivenheder.

Alaskas nationalparker

Alaska er dog først og fremmest forbløffende natur og fantastiske nationalparker. En rejse til Alaska er ikke komplet uden et besøg i en eller flere af disse. Tag på trekking i den vilde Wrangell-St. Elias National Park eller forsøg dig med ice-climbing på Kennicott gletsjeren - her bliver du ført ned mellem de isede klippestykker (ikke for de sarte sjæle) for siden iført snesko og ishakke at klatre op ad den lodrette gletsjervæg. En oplevelse helt ud over det sædvanlige. Sådan en tur og mange andre adrenalin-fremkaldende eventyr kan arrangeres mange steder i Alaska eller du kan opleve det som en del af en oplevelsestur i Alaska.

Alaska byder også på Nordamerikas højeste bjerg, Mount McKinley, der er en del af den berømte bjergkæde Rocky Mountains og ligger i Denali National Park. Her og flere andre steder kan man være heldig at spotte elge eller bjerggeder, eller måske - med meget held - en af de store grizzly bjørne, der hører til i området. De samme områder indbyder også til kajakroning, mountain biking og andre aktiviteter.

Seward: Alaska set fra havet

I havnebyen Seward bør man ikke snyde sig selv for at komme på bådtur med gode chancer for at se de spændende dyr herude: hvaler, hajer, søløver og oddere. I nabobyen Homer skal man prøve dybhavsfiskeri. Flere steder i området kan man være heldig at se og høre store gletjserstykker kollapse og falde i havet, en overvældende oplevelse.

5 ting du ikke må snyde dig selv for i Alaska

  • Hæng ud nogle dage i Anchorage
  • Besøg Denali National Park
  • Tag på hvalsafari
  • Tag på camping adventure med andre backpackere
  • Spis dig mæt i fantastisk seafood
alt

Design din egen rejse

Vil du skræddersy din egen store rejse? Sådan gør du:

  1. Sammensæt din drømmerejse
  2. Vi researcher mulighederne for at sammensætte din drømmerute til den bedst mulige pris
  3. Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter

Vi sørger for at din rejse matcher dine drømme, og hjælper dig med at få mest muligt ud af dit budget - og så giver dig naturligvis vores bedste rejsetips. Al vores rådgivning er i øvrigt gratis!

Lav din egen rejse

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.