La Paz

På Plaza Murillo i hjertet af la Paz møder man ofte lokalbefolkningen i de traditionelle klædedragter
 

Rejser til La Paz - byen der rager ind i himlen

I Bolivias tynde luft ligger en perfekt by der er skabt til backpackere. La Paz har masser af spændende gader og stræder, livlige markeder og en interessant lokalbefolkning. Omgivelserne er fantastiske og mange rejsende taber både næse og mund når, de ser den spektakulære panoramaudsigt med Andesbjergene i baggrunden. Køb din rejse til La Paz hos KILROY!

La Paz ligger 3600 meter over havets overflade og nærmere bestemt i Chuquiago Marka-dalen, der er omgivet af de høje Andesbjerge. Byen kaldes landets hovedstad, og er da også landets finansielle centrum, men faktisk er den meget mindre by Sucre i det sydlige Bolivia den 'rigtige' hovedstad. At gå rundt i gaderne kan være en udfordring i sig selv pga. den tynde luft. La Paz er ganske livlig og byen vokser hele tiden i størrelse. Der er mange små og sjove gader, pladser, restauranter, gode caféer og en del museer, som gør det til en interessant by at opholde sig i. Og så er der den smukke Plaza Murillo i byens hjerte, hvor der altid er masser af liv. Man kan ikke sige at La Paz er et party-sted, men der er altid de lokale Peñas, som er barer med traditionel live musik - og her kommer de lokale.

La Paz' bedste: Heksemarkedet

På en rejse til La Paz skal man ikke snyde sig selv for et besøg på et vaskeægte heksemarked, fx Mercado de las Brujas, hvor man kan bruge et par timer på at se på kuriositeter. F.eks. kan man her købe tørrede frøer og små lamafostre på glas (!), men der er også mere traditionelle ting at få, f.eks. de farvestrålende tæpper, som mange backpackere tager med hjem fra Sydamerika.

La Paz' mange gode udsigter

Der er masser at se på rejsen til La Paz; katedralen ligger lige ved siden af præsidentpaladset på Plaza Murillo. Denne imponerende bygning fra 1835 er et besøg værd. Af spændende kirker kan nævnes Santo Domingo og San Francisco. Tjek udsigten fra El Alto bydelen for at få et andet perspektiv på hovedstaden. I samme stil kan nævnes den flotte udsigt fra de underlige små bjerge i Valle de la Luna, godt 10 km fra centrum.

Fra La Paz er der ikke langt med bus til Titicaca søen, verdens højest beliggende sø, og den lille by Copacabana - ikke at forveksle med den kendte strand i Rio de Janeiro i Brasilien. Herfra kan man tage på en dagstur til Isla del Sol. Det siges at hele Inka kulturen stammer herfra. Byen Soratan ved bredden af Titicaca er også en populær destination blandt backpackere.

Aktiviteter i og omkring La Paz

I og omkring La Paz kan man bestille aktivitetsture med mange muligheder og adrenalin-kicks fx El Camino de la Muerte (Dødens Landevej!), en vej hvor du kan cykle 65 km ned ad bakke til byen Coroica - hele 3500 meter i højdeforskel! Udsigten er helt utrolig - hvis du tør kigge. Og husk lige cykelhjelm!

Hikingture er også muligt i området, alt fra 1 dags ture til mange dage med overnatning i telte. Det kan anbefales at udforske den gamle Tiwanaku civilisation og dens fascinerende ruiner. Hvis du bestiller en tur lokalt i La Paz, så tjek altid at sikkerheden er i orden og at turen foregår på en forsvarlig måde. Vær særlig varsom i regnsæsonen i januar og februar, hvor vejret kan drille en del.

Lokale tips til La Paz

Sagarnaga Street i La Paz huser mange lokale turbureauer som organiserer dagsture til nær og fjern. Her kan du sammenligne priser og finde lige præcis den aktivitet, som passer dig. Men hvorfor ikke bestille din tur og dit eventyr i La Paz og Bolivia hjemmefra gennem KILROY - så sparer du besværet undervejs. De fleste rejsende kommer i øvrigt til La Paz med bus fra Peru. Sørg evt. for at reservere et hotel eller hostel på forhånd gennem KILROY, hvis du ankommer til La Paz sent om aftenen eller i højsæsonen. 

Book din rejse til La Paz

Find det perfekte hostel, den helt rigtige flyafgang og de mest spændende oplevelser her på siden.

Contact