{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found

Sydamerika

Rejser til Sydamerika | Backpacking i Sydamerika | KILROY
Rejser til Sydamerika | Backpacking i Sydamerika | KILROY

Rejser til Sydamerika - mañana mañana

Sydamerika begynder hvor Panama slutter og strækker sig hele vejen ned til Ildlandet og Kap Horn, kontinentets sydligste spids der peger mod Antarktis. Så det er ikke så underligt, at der helt bogstaveligt findes noget for enhver smag. Det er et vildt og vidunderligt kontinent, og en rejse til Sydamerika er et absolut must for enhver eventyrlysten backpacker.

Skriv til os og hør mere!

Hele dette imponerende kontinent emmer af en afslappet stemning, og Sydamerika er virkelig stedet for alle, der holder af den charmerende 'mañana mañana'-livsstil.

Backpacking i Sydamerika

Sydamerika er et populært kontinent, for de lidt mere erfarne backpackere. Det betyder ikke, at du ikke kan rejse hertil som førstegangsbackpacker, men der kan til tider være lidt dårligere infrastruktur end i f.eks. Australien eller Nordamerika. Vær også opmærksom på, at det er en meget stor fordel, hvis du kan tale spansk, når du rejser i Sydamerika. Især når du bevæger dig ud af storbyerne og ud i landsbyerne. Her er der så godt som ingen, der kan tale engelsk.  

Rejsen rundt i Sydamerika

Brasilien er Sydamerikas største land og kendt for sit farverige og festlige karneval i februar, og ikke mindst sine skønne strande - heriblandt Copacabana i Rio de Janeiro. Skulle du, mod forventning, blive træt af Brasiliens strande, kan du besøge verdens største regnskov, Amazonas, der strækker sig over store dele af Brasilien, Venezuela, Peru, Bolivia, Ecuador og Colombia. 

Amazonas er med sit spændende dyre- og planteliv et af højdepunkterne i Sydamerika. En tur rundt i Amazonas er varm, våd, beskidt, hård og krævende, men netop derfor er det så fedt. Hvis du vil opleve de mindre besøgte lande, kan du rejse til Guyana og Fransk Guyana.

Tag på en grupperejse i Sydamerika

Hvis du ikke er så hooked på at opleve Sydamerika på egen hånd, kan du vælge at tage på en grupperejse sammen med andre backpackere. Her er der styr på al transporten og det logistiske i forbindelse med overnatning, og det du skal koncentrere dig mest om, er at hygge dig med de andre backpackere. 

Frivilligt arbejde i Sydamerika

Du kan også vælge at arbejde frivilligt, når du befinder dig i Sydamerika. Der findes masser af forskellige projekter, du kan arbejde på - uanset om du er til natur, dyr eller arbejdet med børn og unge. Læs mere om frivilligt arbejde i Sydamerika her.   

Sydamerikas højeste: Andesbjergene

Andesbjergene er Sydamerikas højderyg. Denne bjergkæde er i bogstavelig forstand Sydamerikas højdepunkt, og blandt de største oplevelser må nævnes Machu Picchu i Peru. Et af de mest fascinerende steder i hele Sydamerika. Følelsen af at vandre på den berømte Inka-sti og opleve synet af ruinbyen Machu Picchu er helt i særklasse. Også verdens højest beliggende sø, Titicaca, er absolut et besøg værd.

Det sydlige Sydamerika: Argentinas attraktioner

Argentina er lidt mere europæisk end resten af Sydamerika, ikke mindst i hovedstaden Buenos Aires. Her bør man opleve den berømte tango 'live in action', fodbold, spise store, fremragende steaks og drikker rødvin. I den nordligste del af Argentina, ligger også et af verdens største vidundere: Iguazu vandfaldene. Her er strømmende, brusende vand overalt i et kæmpe område og du vil se massevis af regnbuer der opstår af mødet mellem vand og sol, og ikke mindst fantastiske sommerfugle på størrelse med din hånd!

Galapagos: Et af verdens største naturlige vidundere

Selv om det er lidt dyrere end de fleste andre attraktioner i Sydamerika, bør rejsen også gå til Galapagos-øerne, der hører til Ecuador og ligger cirka 1000 kilometer ude i Stillehavet. Dyrelivet på disse øer er både helt unikt og helt utroligt og kan ikke sammenlignes med noget andet.

Alt det som Sydamerika også er...

Sydamerika er også alt det, man ikke lige forbinder kontinentet med i første omgang - for eksempel de uspolerede øer Los Roques i Venezuela eller det enestående, uspolerede ø-paradis Fernando de Noronha i Brasilien. Plus Andesbjergenes ski-områder i nærheden af Santiago i Chile og Mendoza i Argentina: Las Lenas, Los Penitentes, Bariloche og Portillo. 

Bariloche i Argentina er i øvrigt et besøg værd hele året rundt, for området er altid ustyrligt smukt med dets turkisgrønne søer, grønne granskove, kæmpemæssige gletschere, smukke bjergtinder og hyggelige landsbyer.

Ovennævnte var blot et lille udpluk af Sydamerikas bedste. Men man må heller ikke snyde sig selv for Chiles imponerende nationalpark Torres del Paine, Atacama-ørkenen, Bolivias surrealistiske Salar de Uyuni, Brasiliens sumpe i Pantanal, Venezuelas Tepui-bjerge, Perus Nazca-tegninger i ørkensandet og… Ja, listen er endeløs.

Steder du bør opleve i Sydamerika

Hvis du er på jagt efter smuk natur, et vildt dyreliv og en kultur, der ligger meget fjern fra den i Danmark, så er Sydamerika et godt valg. Oplev Brasiliens storbyer, strande og jungle. Argentina, Peru og Chile byder alle på vanvittig natur og glimrende trekkingmuligheder. Det samme gør Colombia, der desuden har nogle fantastiske strande langs det Caribiske hav. Og hvad med Bolivias legendariske saltørken, Salar de Uyuni, eller det unikke dyreliv på Galapagos i Ecuador? 

Brug for mere inspiration?

Se alle rejseblogs
alt

Design din egen rejse

Vil du skræddersy din egen store rejse? Sådan gør du:

  1. Sammensæt din drømmerejse
  2. Vi researcher mulighederne for at sammensætte din drømmerute til den bedst mulige pris
  3. Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter

Vi sørger for at din rejse matcher dine drømme, og hjælper dig med at få mest muligt ud af dit budget - og så giver dig naturligvis vores bedste rejsetips. Al vores rådgivning er i øvrigt gratis!

Lav din egen rejse

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.