{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found

Rejser til Japan | Backpacking i Japan | KILROY
Rejser til Japan | Backpacking i Japan | KILROY

Rejser til Japan - Fjernøstens favorit

En rejse til Japan er en rejse til et land og en kultur med kolossal storhed, historie og skønhed. Seværdighederne i Japan er ikke få, og her vil du blive forbløffet af kirsebærtræernes pragt, kejserpaladserne, de varme bade, de smukke haver, sushien, sumobryderne og den skønne japanske natur.

Skriv til os og hør mere!

Tokyos unikke karakter

For langt de fleste er Tokyo det første indtryk på en rejse til Japan. Som besøgende kan du forsvinde helt i det daglige kaos af millioner af mennesker, der i en konstant strøm flyder forbi hinanden på metrostationer og gader, i det evige virvar af neon og blinkende butiksfacader. 

Denne fascinerende by har masser af unikke og hyggelige kvarterer, og Tokyo rummer desuden masser af lokale overraskelser og oaser, hvis man giver sig tid til at udforske byen under overfladen. Fisk, sumo og japanske templer.

Når du rejser til Japan skal du naturligvis smage den vidunderlige sushi, se det imponerende fiskemarked Tsukiji, der i øvrigt er verdens største, og så er du nødt til at opleve en typisk omgang japansk sumobrydning, mens du er i Tokyo. Herefter kan du så tage videre til eksempelvis Nikko, der er Japans tempel-hovedstad, og ligger et par timer nord for Tokyo - fyldt med både buddhistiske templer og shinto-templer.

Hakone: Varme bade og Mount Fuji

Det er næsten umuligt at rejse til Japan uden at stifte bekendtskab med et af de utallige varme bade. De hedder Onsen, og udgør et uundværligt fristed for mange japanere - og det forstår man, når man som rejsende tilbringer tid i det varme, velsignende vand. Prøv f.eks. Badene i Hakone, der ligger små 100 km. fra Tokyo. 

Fra Hakone kan man også nyde den smukke udsigt til det nærliggende Mt. Fuji, der med sin højde på 3.776 meter er Japans højeste og mest berømte bjerg.

Kyoto, Japans gamle hovedstad

Kyoto er Japans gamle hovedstad. Byen er spækket med overdådige templer omgivet af skønne haver i typisk og traditionel japansk stil. I Kyoto får du stemningen af det traditionelle Japan ind under huden. Her ser du også masser af geishaer og maikoer, dvs. japanske kvinder og piger i traditionelle dragter og kjoler. Ingen rejse til Japan er komplet uden et besøg til Kyoto! Hvis du er vild med Manga, så tag forbi Kyoto International Manga Museum og udforsk mangaens fascinerende historie. Du kan også få lavet en Manga portrættegning af en professionel Manga-tegner. 

Himeji

På rejsen mellem Tokyo og Kyoto (ca. tre timer med det imponerende højhastighedstog Shinkansen) kommer man forbi Himeji, hvor man finder et af landets mest imponerende slotte fra 1600-tallet. Dette arketypiske japanske bygningsværk er fredet af UNESCO, og når du har set slottet ved selvsyn, forstår du hvorfor.

Ski i Japan: Hokkaido og Sapporo

Er man til sne og ski, er det Japans nordlige ø Hokkaido, man skal rejse til. Her ligger masser af vilde skove i velbeskyttede nationalparker og mellem aktive vulkaner. Terrænet er over store dele af øen velegnet til skisport og andre aktiviteter i sneen. Der falder nemlig masser af sne mellem november og april, og ud over den overdådige Sapporo Snow Festival i øens hovedstad, Sapporo, er her masser af vintersportsmuligheder. Prøv f.eks. de gode skiresorts Niseko, Furano og Rusutsu.

Det sydlige Japan: Okinawa

I den sydlige del af Japan finder man øgruppen Okinawa, der er lunt placeret i den del af Japan med høje temperaturer det meste af året. Både hovedøen Okinawa og de mindre øer omkring den, rummer smukke strande og fortryllende koralrev. Så sørg for at din rejse til Japan også inkluderer et besøg på Okinawa, der stiger i popularitet år for år, og det er en skam, hvis du rejser til Japan og vælger at se bort fra Okinawa.

Tag på rundrejse i Japan

Hvis du ikke har lyst til at rejse rundt i Japan på egen hånd, kan du vælge at tage på en rundrejse i Japan sammen med andre eventyrere. Der findes flere muligheder, og når du tager på en rundrejse, så er der sørget for alt det logistiske. Dermed skal du blot koncentrere dig om at nyde rejsen sammen med de andre backpackere.

Seværdigheder i Japan

Japan er et land fyldt med forskellige seværdigheder, og det kan være svært at nå det hele på én gang. Derfor får du her en lille oversigt over et par af de vigtigste seværdigheder i Japans forskellige områder.

Seværdigheder i det nordlige Japan:

  • Mikuni Ridge Bridge i Hokkaido
  • Mount Hakodate
  • Daisetsuzan Nationalpark

Seværdigheder i det sydlige Japan:

  • Hiroshima
  • Nagasaki
  • Okinawa og de fantastiske strande!

Seværdigheder i det centrale Japan:

  • Tokyo - heriblandt det kendte Tsukiji fiskemarked, Meiji Jungo-templet og selvfølgelig Mount Fuji.
  • Kyoto - Det gyldne tempel, Sagana Bamboo Forrest, Diagoji-templet
  • Osaka og især det gamle slot i hjertet af byen. 
  • Himeji-slottet

Hvornår skal man rejse til Japan?

I foråret er der virkelig smukt i Japan, og især når kirsebærtræerne springer ud. Det sker typisk i løbet af marts/april. Også i det sene efterår som Oktober og November er det oplagt at besøge Japan, her får du meget af det samme som i foråret bortset fra kirsebærtræerne. Rejser du til Japan i sommermånederne skal du være forberedt på, at der kan være ekstremt høje temperaturer - specielt i byerne. 

Steder du bør se på de rejse til Japan

Mystikkens Japan byder på store byer og store kulturoplevelser. Kejserriget er anderledes end mange andre asiatiske lande og kulturer, og når du udforsker steder som Tokyo, Kyoto og Osaka, vil du hurtigt fornemme, at du er på eventyr i et unikt og enestående land.

Brug for mere inspiration?

Se alle rejseblogs
alt

Design din egen rejse

Vil du skræddersy din egen store rejse? Sådan gør du:

  1. Sammensæt din drømmerejse
  2. Vi researcher mulighederne for at sammensætte din drømmerute til den bedst mulige pris
  3. Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter

Vi sørger for at din rejse matcher dine drømme, og hjælper dig med at få mest muligt ud af dit budget - og så giver dig naturligvis vores bedste rejsetips. Al vores rådgivning er i øvrigt gratis!

Lav din egen rejse

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.