Osaka

Floden der løber midt i Osaka
 

Rejser til Osaka – japanske eventyr

Osaka ligger cirka 6 timers rejse syd for Tokyo og Osaka er bedst kendt for den lækre mad, shopping og et fedt natteliv. Aftenerne og nætterne bliver lyst op af neonlys og gaderne er fyldt med lokale, helt som du ville forestille dig det rigtige Japan. Book din rejse til Osaka med KILROY!

Osaka er Japans kommercielle hovedstad og som i Japans andre storbyer er der masser af skyhøje bygninger med kontorer der pryder gadebilledet. Hvis du elsker japansk mad og shopping, så må du ikke misse et besøg i Osaka på din rejse til Japan. Der er karaoke barer, 'love hoteller' og endda kvindeafdelinger i metroen. Velkommen til Japan, og særligt velkommen til Osaka.

Hvis du ankommer til Osaka er det et godt sted at starte din rejse rundt i Japan og til andre smukke steder fx. Nara, Kyoto, Kobe og Temple Mountain Koya.

Shopping i Osaka

Du kan godt glæde dig til at opleve de vilde butikker i Osaka. Også selvom du ikke nødvendigvis skal købe noget, for det er en oplevelse blot at gå rundt og snuse og kigge. Tenjinbashi-suji Shopping Arcade er en 2600 meter lang overdækket shopping gade. Umeda er ligeledes et område med et utal af butikker og restauranter. Hvis du leder efter elektronik skal du tage til Den Den Town. 

Nattelivet i Osaka

Japans travleste barområder ligger under Namba Street og er flere kilometer lang. Centrum for Osakas natteliv er dog Dotonbori Street tæt på Shinsaibashi Station. Her er der en masse restauranter, klubber og steder at spise, drikke, feste og ikke mindst synge. Umeda har et også en masse klubber og barer.

Bliv ikke overrasket når du kommer på en klub i Osaka. Når japanerne skal ned på dansegulvet lader de deres punge og tasker ligge på bordene og går ned på dansegulvet og de danser allesammen helt ens. Det er fantastisk at være vidne til!

Hvad kan man ellers opleve i Osaka?

Karaoke stammer oprindeligt fra Osaka, og her kan du leje et møbleret karaoke værelse inklusiv alle drikkevarer per time. Hvis du har mulighed for at opleve det med en lokal, er det endnu sjovere. Husk på, at japanerne tager karaoke meget seriøst. Når du er i Osaka skal du også besøge Osaka Palace, en smuk bygning i centrum af byen.

Kaiykan Harbour er også et besøg værd og hjem til verdens største akvarium og Tempozan pariserhjul. 

Hotel i Osaka

Der er mange muligheder for boliger i Osaka og der er stor forskel i prisen fra cirka 170 kroner for en seng i et dorm-værelse til flere tusinde kroner per nat på et luksus hotel. En sjov og anderledes måde at overnatte på i Osaka og Japan er i et kapsul hotel som er meget små, cirka 1x2 meter og nærmest som et hul i væggen eller en kasse med plads til en person per hul. Hvert hul har et TV men toiletfaciliteter og opholdsrum deles med de andre gæster. Læg også mærke til at mange af disse hoteller kun er for mænd. Prisen for at sove på denne måde er cirka 250 kroner per nat - det skal næsten prøves hvis du kommer til Osaka, mest fordi det er så gak.

Har du spørgsmål om Osaka?
Kontakt os!

Book din rejse til Osaka

Find det perfekte hostel, den helt rigtige flyafgang og de mest spændende oplevelser her på siden.

Contact