Kyoto

Traditionel japansk byggestil - Kyoto
 

Rejser til Kyoto - en spændende kulturby

Kyoto ligger på det centrale Honshu og har knap halvanden million indbyggere. Byen rummer mulighed for en masse spændende oplevelser. Så overvejer du at besøge Kyoto på din rejse i Japan, er det bare om at få kameraet frem og de gode sko med i rygsækken.

Kom hurtigt videre:

Engang var Kyoto Japans hovedstad. Helt frem til år 1868 fungerede Kyoto som residensby for kejserfamilien. Det ses på arkitekturen.

Kyoto - kulturelt centrum

I Japan anses Kyoto stadig for at være et kulturelt centrum. Her er mere end 2000 templer, en hel del historiske bygninger og paladser samt respekterede universiteter og museer. Byen huser med andre ord flere af Japans kendte nationalskatte - ja, faktisk står den på UNESCOs Verdenskulturarvsliste med cirka 17 af slagsen, hvilket gør byen populær blandt rejsende fra hele verden. Kyoto er ligeledes kendt for en række festivaler, Aoi-Matsuri Festival i foråret, sommerens Gion-Matsuri Festival og Jidai-Matsuri Festival i efteråret. Disse farvestrålende festivaler skaber en smuk kulisse med farverige dragter, dans og fyrværkeri.

Fantastisk mad

Det japanske køkken er også et studie for sig. Sushiens renhed og enkelthed er et spejl på japansk mentalitet og livsværdi. Du finder også mange restauranter, hvor små anretninger serveres direkte ved kokkens disk i restauranten. Maden skylles behørigt ned med sake - japansk risvin - og en festlig sammenkomst med venner, familie eller kollegaer på en restaurant i Kyoto, afsluttes ofte foran karaoke-anlægget, hvor alle skal bidrage, uanset om de kan synge eller ej.    

Kyotos smukke templer

Man kan ikke tage til Kyoto uden at besøge nogle af de mange buddhistiske templer, der med imponerende bygningskonstruktioner såsom store porte og lange trapper, er imponerende at kigge på. Gå ikke glip af Kiyomizu-templet, der står på pæle på skråningerne øst for byen.

Milde vintre og varme somre

Klimaet i Kyoto er tempereret med milde vintre og varme somre, hvilket påvirker nogle af seværdighederhederne. Nemlig de smukke haver, som man bør besøge når man er i Kyoto. Den kejserlige Katsura-villa fra 1600-tallet ligger i en af de smukkeste af slagsen. Herudover er Moshaven i Saihoji og Sandhaven i Ryoanji kendt for at være noget ganske særligt. Maj til september er den varmeste periode i Kyoto, men også den periode, hvor der falder mest nedbør. Men Kyoto kan besøges året rundt, så længe du har påklædningen i orden.

Hvis du vil flyve til Kyoto, så skal du benytte en af de to lufthavne som ligger nær Osaka og herfra tage tog eller bus videre til Kyoto.

Book din rejse til Kyoto

Find det perfekte hostel, den helt rigtige flyafgang og de mest spændende oplevelser her på siden.

Contact