{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found

Rejser til Cairns | Great Barrier Reef i Cairns | KILROY
Rejser til Cairns | Great Barrier Reef i Cairns | KILROY

Rejser til Cairns - Australiens tropiske paradis

Cairns er Australiens tropiske paradis i det nordlige Queensland, stedet hvor verdens største koralrev, Great Barrier Reef, møder det frodige bagland og regnskoven der begynder lige nord for Cairns. Byen og dens omgivelser er populære blandt backpackere fra hele verden, der kommer her for at dykke, snorkle og nyde den afslappede stemning. Som by er Cairns måske ikke verdens største åbenbaring, men den er fuld af gode hostels og rummer et vibrerende miljø af backpackere, barer og butikker med især surf- og strandgear.

Skriv til os og hør mere!

Cairns - byen ved verdens største koralrev

Cairns lever højt på sine fantastiske omgivelser. Først og fremmest det sindsoprivende Great Barrier Reef, verdens største koralrev, der både er ufatteligt stort og ufatteligt smukt. Havnen i Cairns er fyldt med dykkeroperatører og både, der tilbyder sejladser og dykninger på dette fantastiske rev. Har man ikke tid eller lyst til at tage et almindeligt dykkerkursus, kan man vælge en tur, hvor man får instruktion undervejs på båden og efterfølgende prøver at dykke i små grupper sammen med en instruktør.

Great Barrier Reef løber langs store dele af Queenslands kyst, og heroppe i dets nordlige del omkring Cairns er afstanden mellem fastlandet og de gode dykkersteder kortere, end det er tilfældet sydpå. Man kan selvfølgelig også vælge at snorkle på de selv samme ture, der tilbyder dykning. Under alle omstændigheder vil du opleve at denne uforståelige og utrolige verden under havoverfladen er så smuk og fortryllende, at du ikke har lyst til at slippe den og bagefter finder verden over havoverfladen decideret kedelig! Ja, Great Barrier Reef er et unikum og med god grund under total beskyttelse på UNESCO's World Heritage List.

Cairns er fugtigt, frodigt og fængslende

Det nordlige Queensland omkring Cairns er indbegrebet af det tropiske Australien. Her er grønt og frodigt (og virkelig smukt) overalt takket være de heftige regnskyl og 'thunderstorms', der især fra november til marts er en del af hverdagen. Det er også på denne tid af året, man skal tage sig i agt for eventuelle cykloner.

Mulighederne for udflugter til byens smukke bagland er helt i top. Især højlandet sydvest for Cairns kaldet Atherton Tableland er et perfekt udflugtsmål med floder, vandfald og masser af fantastiske udsigter over de bølgende, grønne bakkelandskaber og enorme farmområder. Den nærliggende Undara Volcanic National Park byder på interessante "lava tubes", som er grotter og smalle huler dannet af lavaformationer. Området er også rigt på ædelstene som topaz, guld og månesten.

Rejsen til Cairns - mod det ekstreme nord

Når man har nydt det behagelige liv blandt fisk, fredelige hajer og søheste i det våde element og efterfølgende i skyggerne på Cairns' mange indbydende barer og caféer, kan det varmt anbefales at søge mod det østlige Australiens ekstreme nord. Først til nabobyen Port Douglas, der har en endnu smukkere beliggenhed end Cairns (og også tilbyder gode dykkerture til Great Barrier Reef), siden forbi den smukke Daintree National Park ved Cape Tribulation, hvor regnskoven når helt ud til de fantastiske palmestrande, der forsøger at overgå hinanden i skønhed her. Og hvorfor ikke fortsætte eventyret helt op til landets nordligste punkt på Cape York Peninsula? Den eneste vej hertil går ad ujævne og ofte mudrede grusveje gennem frodig jungle og forbi paradisiske vandfald og svømmehuller, og her kan man virkelig tale om, at rejsen er en lige så stor del af eventyret som selve endemålet for rejsen.

alt

Design din egen rejse

Vil du skræddersy din egen store rejse? Sådan gør du:

  1. Sammensæt din drømmerejse
  2. Vi researcher mulighederne for at sammensætte din drømmerute til den bedst mulige pris
  3. Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter

Vi sørger for at din rejse matcher dine drømme, og hjælper dig med at få mest muligt ud af dit budget - og så giver dig naturligvis vores bedste rejsetips. Al vores rådgivning er i øvrigt gratis!

Lav din egen rejse

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.