Australien

Australiens strandliv er en oplevelse du ikke kan gå glip af som backpacker.
 

Rejser til Australien - en verden af muligheder for backpackere

Australien er med rette en af verdens mest populære destinationer, ikke mindst for backpackere. Dette fantastiske land har det hele: koralrev, ørken, jungle, klipper og bjerge, dyreliv, paradistrande, cool storbyer og ikke mindst masser af muligheder for den eventyrlystne backpacker. Køb din rejse til Australien hos KILROY!

De enorme landevejsstrækninger på den australske østkyst mellem Sydney i syd og Cairns i nord kan med god ret kaldes ' the backpackers highway'. Her er den største koncentration af backpackere - og med god grund: Strandene er fremragende, især for surfere, der vil elske de heftige bølger, mange af de solbeskinnede byer her oser af en blanding af laid-back-charme og vibrerende natteliv, scenerierne er smukke - ikke mindst nordpå, i staten Queensland, hvor regnskoven møder koralrevet. Hvad hav og koralrev angår, er der ikke mange steder i verden, der overgår Whitsunday Islands og livet under overfladen på verdens største koralrev, The Great Barrier Reef, i skønhed. Disse steder er fantastiske og bestemt i kategorien 'must see' på rejsen til Australien.

Oplev Australiens magi

En rejse på Australiens østkyst er fortryllende, men man bør også rejse de mange kilometer vestpå til staten Northern Territory og den hede, fugtige by Darwin. Først og fremmest for at besøge den tropiske, eventyrlige nationalpark Kakadu med smukke vandfald, svømmehuller og varieretdyreliv - først og fremmest masser af krokodiller. Sydpå, i midten af den endeløse, røde outback, der mere end noget andet kendetegner den centrale del af landet, finder man Australiens mest berømte seværdighed, som altid vil være et mageløst syn: Ayers Rock, eller Uluru, som de lokale aboriginees, landets oprindelige befolkning, kalder denne kæmpesten - ja, det er verdens største sten! Og den SKAL ses. Denne del af Australien er i sandhed magisk.

Go west: Backpacking i Western Australia

Vil man væk fra den værste turiststrøm under sin rejse i Australien, og samtidig opleve en helt anden og unik del af landet, skal man ikke tøve: Go west! Det vestlige Australien er øde, vildt - meget vildt! - spændende og hamrende smukt. Her findes nogle af verdens smukkeste og mest uspolerede strande, fascinerende klipper og kløfter, storhed og stilhed i skøn forening og ikke at forglemme den måske mest 'autentiske' og charmerende del af den australske befolkning. Her får de nemlig ikke besøg så tit, så de vil elske at tage imod dig med åbne arme.

Tjen penge mens du rejser - Tag på Working Holiday i Australien

Hvis du er under 30 år har du mulighed for at rejse og arbejde i Australien op til et helt år. Du kan for eksempel arbejde som medhjælper på en gård eller som bartender. Du skal altså ikke forvente at tjene dig styrtende rig på et working holiday visum, men du får helt sikkert en oplevelse for livet. Læs mere om Working Holiday i Australien her.

Lev som en Aussie

Der er så meget andet at rejse efter på dette lokkende kontinent, det handler bare om at komme ud i eventyret. Du skal nok nå at blive træt af kænguruer og koalaer. At rejse er dog én ting, noget andet er at give en rejse til Australien den tid, den fortjener, og langsomt få landet og atmosfæren ind under huden. Det kan godt betale sig at blive det samme sted i en lidt længere periode for at suge den australske livsstil til sig og møde venner for livet. Aussierne elsker udendørslivet og aktiviteter under åben himmel, både deres elskede barbecues med kolde øl og lidt mere krævende adspredelse som surfing, sejlads og cricket. Storbyer som Sydney, Melbourne og Adelaide er blandt de bedste steder at suge aussie-livet til sig, men der er samtidig masser af mindre og mindst lige så charmerende byer rundt omkring i landet, der vil holde på dig i evigheder.

Uddannelse i Australien?

At studere i Australien er blevet meget populært, i høj grad takket være universiteternes brede kursustilbud og høje internationale standard. På grund af Australiens beliggenhed i nærheden af Asien har universiteterne et særlig bredt tilbud indenfor internationale studier, politik og økonomi, og de har en høj andel internationale studerende. Alle universiteterne som tager imod internationale studerende kvalitetssikres af de australske myndigheder. Læs mere om uddannelser i Australien og om hvordan KILROY education kan hjælpe dig videre.

Blogs fra Australien

Hvis du vil læse om andres backpacker ture i Australien, så kan du klikke dig ind på blogs.kilroy.dk. Her kan du også oprette din egen gratis KILROY blog og skrive beretninger, uploade billeder og videoer fra dine rejseeventyr. Din blog kan integreres med Facebook, så du kun skal opdatere ét sted.

Kommentarer
blog comments powered by Disqus
Contact Contact