Mikronesien

Regnbue over Mikronesien
 

Rejser til Mikronesien - ø-hop i Stillehavet

Blå bølger, hvide strande, vuggende palmer og bagende sol. På de små, eksotiske øer i Mikronesien er det ikke noget problem at finde motiver, der er selvskrevet til forsiden af et postkort. Og har man samtidig en forkærlighed for svømmefødder, koralrev og farvestrålende fisk, er en rejse til Mikronesien meget oplagt. Køb din rejse til Mikronesien hos KILROY!

Kom hurtigt videre:

Mikronesien er både en stat og et område i Stillehavet. De Forenede Stater Mikronesien er opdelt i de fire delstater Kosrae, Pohnpei, Chuuk og Yap og udgør en del af det samlede Mikronesien. Hele området Mikronesien, som består af mere end 2000 øer, ligger spredt ud over et kæmpe område på ni millioner kvadratkilometer. Udover De forenede Stater Mikronesien omfatter området yderligere østaterne Guam, Kiribati, Marshalløerne, Nauru, Nordmarianerne og Palau. De fleste af øerne er meget små og samlede man dem alle på et sted, ville landarealet ikke fylde mere end, hvad der svarer til Bornholm fem gange godt og vel. Med de godt 2000 øer, er der ikke tale om én homogen kultur, men om en masse små samfund med hver deres identitet og særpræg. Livet på øerne er meget forskelligartet og det kan godt betale sig at læse opi på Mikronesien inden afrejse, for lære lidt om, hvilke særpræg de enkelte destinationer har. 

Nære bånd til USA

Historisk set er Mikronesien blevet præget af de skiftende kolonimagter, der har været til stede på øerne, blandt andet - i det 20. århundrede - tyskerne, japanerne og amerikanerne. I dag er de fleste af øerne dog selvstændige, men med nære bånd til USA.

På med Bikinien

Det var også i Mikronesien, at amerikanerne i efterkrigsårene foretog atomprøvesprængninger, blandt andet på Bikini, der også er kendt for at have lagt navn til den populære todelte badedragt og hører under Marshalløerne. På havbunden ud for øen ligger stadig resterne af USS Saratoga, som efter sigende er det eneste hangarskibsvrag i verden, der kan 'udforskes' med almindeligt sportsdykkerudstyr. Bikiniøen er i øvrigt kommet på UNESCOs world heritage liste fordi, den repræsenterer begyndelsen på atomalderen.

Vil du vide mere om Mikronesien?
Kontakt KILROY

Book din rejse til Mikronesien

Find det perfekte hostel, den helt rigtige flyafgang og de mest spændende oplevelser her på siden.

Kontakt