Ilha Grande

Ilha Grande byder på klart badevand - en rigtig perle i Brasilien
 

Rejser til Ilha Grande - brasiliansk bounty

Ilha Grande er sandsynligvis noget af det smukkeste, du vil se i dit liv - et sted der indbyder til afslapning på de smukke strande, til eventyr på baglandets tætbevoksede og frodige bjergsider og til surfing og snorkling i det krystalklare vand, der omgiver øen. Køb din rejse til Ilha Grande hos KILROY!

Ilha Grande er en af Brasiliens største øer, men på mange måder er øen alligevel lille. Først og fremmest hvad angår teknologi og udvikling - og det er godt! Vent bare til du sætter dine fødder her og oplever glæden ved, at her ingen biler er. Desuden er her blot nogle få landsbyer, og du vil elske at lukke verden ude for en stund (eller en uge eller to), mens du slænger dig i en hængekøje og drikker den bedste caipirinha, du nogensinde har smagt!

Rejsen til Ilha Grande

Man rejser til Ilha Grande med båd (det tager cirka 1 ½ time) fra fastlandet til den lille by Vila do Abrao, som er øens hovedby - lad dig ikke narre, det er stadig en meget lille by! Alle veje og stier er af grus, og alting her emmer af fred, ro og uspoleret charme. Byen er ekstremt hyggelig med strandcafeer og restauranter, der har borde og stole stående i strandsandet, og masser af både i den lille, maleriske bugt, der skærer sig ind mod land. Byen har desuden masser af hyggelige posadas (små hoteller), og kommer man uden for højsæsonen, er det ikke svært at finde et sted der er til at betale, f.eks. i nærheden af den såkaldte Dois Rios-strand, som bugter sig ind i den smukke natur og møder et lille flodløb.

Ilha Grandes fantastiske strande

Ilha Grande har en række fantastiske strande, og det er ikke svært at finde en ny for hver dag man er her. Vandet er turkist, krystalklart og ekstremt indbydende, og mange steder er perfekte for snorkling. Også hvis man tager en af de mange sejlture, der afgør fra Vila do Abrao, kan man komme rundt til forskellige idylliske bugter, der byder på krystalklart vand og snorkel-muligheder blandt fascinerende fisk og kæmpestore søstjerner.

Blandt øens bedste strande hører Lopez Mendes, som har gode surfbølger, og Dois Rios, som ligger et par timers vandring fra Vila do Abrao, en tur der går på tværs af øens frodige højland. Disse strande er hamrende smukke, men det er der altså også mange af øens andre strande, der er.

Ilha Grandes vandfald og bjergtoppe

Som afbræk fra daseriet på stranden kan en vandretur til øens bagland være en rigtig god idé - trek for eksempel til toppen af øens højeste punkt i cirka 1000 meters højde, Bico de Papagaio. Andre vandreture tager dig forbi små paradisiske vandhuller og smukke vandfald, du kan blive afkølet under. Og efter sådan en dag i det frodige og fugtige bagland er det bare med at komme tilbage til en af strandene - det er svært at blive træt af dem.

Book din rejse til Ilha Grande

Find det perfekte hostel, den helt rigtige flyafgang og de mest spændende oplevelser her på siden.

Contact