{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found

Rejser til Manaus | KILROY
Rejser til Manaus | KILROY

Rejser til Manaus - i hjertet af Amazonas

Midt i den brasilianske del af verdens største regnskov, Amazonas, ligger millionbyen Manaus. Denne fascinerende jungleby er en oplevelse i sig selv, men byder ellers på magisk regnskov. Manaus er helt sin egen, og en smule malplaceret så langt væk fra den øvrige civilisation. Der er varmt, fugtigt og eksotisk, og stemningen i Manaus er både doven og hektisk. Folkene her elsker at feste og hygge sig, og der er en særlig stemning efter mørkets frembrud. Tag bussen ud til Ponta Negra ved Amazonflodens bredder, hvor restauranterne og barerne ligger side om side langs sandstrandene og den skvulpende flod.

Skriv til os og hør mere!

Manaus' mange ansigter

Der er et par ting, man ikke bør snyde sig selv for i Manaus. Husk for eksempel at smage de lokale 'sucos' (friskpresset juice), der fås i alverdens lækre smagsvarianter til næsten ingen penge. Husk også at besøge det vildt imponerende Teatro Amazonas, et funklende og farverigt teater. Endelig bør du suge den uforlignelige stemning til dig på byens kaotiske og farverige havn, hvor man konstant læsser varer af alle mulige slags på de mange flodbåde, der gøres klar til at sejle den lange vej ned ad Amazonfloden ud mod Atlanterhavskysten. Det er som taget ud af en film!

På eventyr i Amazonas

Inden den store tur ind i den dybe jungle bør du se et af de specielle naturfænomener på Amazonfloden lidt uden for Manaus: Encontro das Aguas. Her mødes de to store floder, der tilsammen udgør Rio Amazonas - den mudrede Rio Solimoes og den sorte Rio Negro. Du ser mødet mellem de to farver nede i vandet - farverne løber ikke sammen, men forbliver på hver sin side af deres mødepunkt. Ret fascinerende!

Fortæt rejsen ud i junglen, selve Amazonas! Der er mange muligheder hvad længden af en sådan udflugt angår, men også i forhold til graden af luksus, størrelsen af den gruppe, du rejser sammen med, aktiviteterne undervejs, osv. Det bedste du kan gøre er simpelthen at bruge lidt tid på at undersøge mulighederne - og de er mange, rigtig mange – inden afrejse.

Overnatning i junglen

Det kan varmt anbefales at prøve at overnatte under primitive forhold i junglen. Det kan du gøre enten i simple hytter eller måske endnu bedre under åben himmel i hængekøjer, kun beskyttet af et myggenet. Det er en stærk oplevelse, og samtidig en lille smule skrækindjagende; du vil sikkert have svært ved at falde i søvn mens du ligger i buldermørke og lytter til alle nattens lyde: brøleaberne i det fjerne, måske et kattedyr, de uendelige koncerter fra cikaderne...

Du kan også opleve dyrene i dagslys, og med en lille smule held ser du alligatorer, flodsvin, fugleedderkopper, giftige frøer, papegøjer, floddelfiner og aber. Du skal være noget mere heldig, hvis du skal spotte en puma eller en jaguar, men hvorfor ikke være den heldige?

Flodrejse på Amazonfloden

Når du skal tage afsked med Manaus, bør du gøre det til vands! Der er noget helt særligt over at sejle på verdens største flod i dagevis med en af de simple og charmerende flodbåde, hvor du i selskab med hundreder af brasilianere sover i hængekøjer, der fylder tre etager. Et must!

Undervejs på rejsen lægger båden til ved små byer langs floden, og det er fascinerende at se på alt det liv, der udfolder sig her, folk der skal af og på båden, osv. Turen kan vare helt op til 8-10 dage, afhængig af hvornår du vælger at stå af. Der er mulighed for at fortsætte hele vejen ud til Belém ved Atlanterhavskysten, men man kan også stå af ved eksempelvis Santarém på halvvejen og besøge den lille perle Alter do Chao, hvor floddeltaet møder kridhvide sandstrande.

alt

Design din egen rejse

Vil du skræddersy din egen store rejse? Sådan gør du:

  1. Sammensæt din drømmerejse
  2. Vi researcher mulighederne for at sammensætte din drømmerute til den bedst mulige pris
  3. Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter

Vi sørger for at din rejse matcher dine drømme, og hjælper dig med at få mest muligt ud af dit budget - og så giver dig naturligvis vores bedste rejsetips. Al vores rådgivning er i øvrigt gratis!

Lav din egen rejse

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.