De 10 hyppigste spørgsmål vi får i forbindelse med backpacking

De 10 hyppigste spørgsmål vi får i forbindelse med backpacking

1. Hvordan kan jeg rejse jorden rundt på et stramt budget? 

En klassiker! Mange drømme, men få penge. Bare rolig, vi har alle været der. Start planlægningen tidligt. Det behøver faktisk ikke være så dyrt at rejse jorden rundt, som du måske tror. Start planlægning og bestilling 8-10 måneder, før du rejser. Det gælder om at tænke smart, planlægge godt og være klar til at gå på kompromis her og der. Vores rejsekonsulenter har alle været på adskillige backpackerrejser og kan hjælpe dig med komme et skridt nærmere drømmen. 

Tip: Spar altid lidt flere penge op, end du har brug for. Hvis nu, der skulle dukke noget uforudset op undervejs.

2. Hvordan kan jeg opleve mest muligt på en rejse? 

Hvis du skal vælge mellem at rejse til mange destinationer på kort tid eller bruge længere tid på få destinationer, så vil vi altid anbefale det sidste. Kvalitet over kvantitet, altid!

3. Hvad bør jeg bestille på forhånd?
Hvor meget du bestiller på forhånd er egentlig op til dig selv, og hvor meget tryghed du gerne vil have på rejsen. Måske passer ét af disse forslag dig?

  • A) Bestil alle flybilletter, overnatninger og aktiviteter på forhånd, så kan du rejse af sted uden bekymringer. Derudover sparer du i mange tilfælde penge ved at være ude i god tid. 
  • B) Forudbestil flybilletter og et par dages overnatning til hver destination, du rejser til. Så har du en vis tryghed, men samtidig masser af muligheder for at være spontan på undervejs.
  • C) Bestil en one-way-billet til paradis, og tag resten som det kommer. Det er dog værd at bemærke, at en del lande ikke tillader indrejse, hvis ikke du har en billet ud af landet. Derudover er der en vis sandsynlighed for, at overnatningsmuligheder, aktiviteter og den slags er udsolgt, når du ankommer til et sted - især i højsæsonen. En fleksibel flybillet giver dig fleksibilitet, når du rejser. 

Vi anbefaler også, at du bestiller indenrigsfly sammen med dine internationale flybilletter. Dermed er det flyselskabets ansvar, hvis forsinkelser gør, at du misser dit næste fly, og det kan være ret praktisk (og økonomisk smart). Tro os, vi taler af erfaring.

hvad bør du vide inden du rejser

4. Hvilke ting bør jeg overveje inden jeg booker? 

  • Hvad står øverst på din bucket list, og har du tid til det hele? 
  • Er dit budget stort nok, eller bør du gemme nogle destinationer/aktiviteter til din næste rejse? 
  • Hvordan ser din rejserute ud i forhold til sæsoner? 
  • Har du rejseforsikringen på plads? Dette er et must-have for backpackere, og vi anbefaler ingen at rejse uden en rejseforsikring. Det er et billigt sikkerhedsnet, hvis nu uheldet er ude.  

Hvis du ønsker mere detaljeret information om, hvordan du planlægger din backpackerrejse som en pro, så læs mere her. 

godt at vide mens du rejser

5. Kan jeg tjene penge på min rejse?

Ja, det kan du faktisk! En måde at gøre dette på, er ved at rejse på et working holiday-visum. Det kan du gøre i Canada, Australien og New Zealand. Læs mere om hvad working holiday er samt hvordan det fungerer her.

6. Hvad er den bedste måde at rejse på?

Det er et meget subjektivt spørgsmål, men tog, bus og båd giver dig en helt anden rejseoplevelse end hvis du rejser med fly. For at få flest mulige lokale indtryk (og spare penge) anbefaler vi at du benytter dig af lokal transport, så ofte som muligt. Er du usikker på, hvordan du præcis kommer rundt, så hjælper vi dig på vej.hvor bør jeg rejse hen | backpacking med KILROY

7. Hvad kan jeg gøre for at få en unik oplevelse? 

Hvis landet du rejser i, er trygt for backpackere, så søg væk fra de generelle turistmagneter. Kom ud og få nogle unikke lokale og autentiske oplevelser. En måde at gøre det på, kan f.eks. være ved at sætte tid af til at arbejde frivilligt undervejs. Det er en fantastisk oplevelse, der giver dig et helt andet perspektiv på det land, du rejser rundt i. Samtidig giver du tilbage til det lokalsamfund, som du nyder som rejsende. Det giver gode karmapoint på kontoen!

8. Hvorfor bør jeg benytte et rejsebureau som KILROY?

Vi er specialister, og kan hjælpe dig både før, under og efter rejsen. Vores rejsekonsulenter har alle været på adskillige backpackerrejser, og har så meget erfaring at dele ud af. Uanset om du er på jagt efter inspiration eller gerne vil have hjælp til at booke din rejse, så kontakt os enten på mail eller ved at komme forbi til en uforpligtende snak

hvad skal jeg medbringe på min backpackerrejse

9. Er cash king?

Du bør altid starte med at have kontanter på dig, når du ankommer til et nyt sted. Det er dog ikke nødvendigt at have lokal valuta i pungen, før du ankommer til en destination. Der er nærmest altid en hæveautomat i lufthavnen. Vi anbefaler desuden, at du ikke har for mange kontanter i lokal valuta på dig, da de som oftest ikke er noget værd, når du rejser videre til et nyt land. Amerikanske dollars er dog altid gode at have, da de er gangbare i langt de fleste lande i en vis udstrækning. 

Husk et kreditkort, ja faktisk to. Vi anbefaler, at du opbevarer dem seperat, så du ikke mister begge, hvis nu du skulle være uheldig og miste din pung f.eks. 

10. Hvad skal jeg pakke? 

Vi kan godt fortælle dig, at du bør pakke let, og kun det allermest nødvendige, men du kommer med stor sandsynlighed alligevel til at pakke til randen, og efterfølgende erfare, at du ikke fik brugt halvdelen. God pakning kommer med erfaring, og indtil da vil vi nøjes med at give dig vores pakkeliste, og i øvrigt ønske dig held og lykke!

Har du flere spørgsmål?
Så send os en mail!
Contact