Thailand

Oplev Thailands fascinerende historie og kultur
 

Rejser til Thailand - Backpackingrejser i asiens navle

Nyd livet på Thailands hvide sandstrande, gå på opdagelse i templer og jungler, forelsk dig i det fantastiske køkken. Asiens mest populære destination fortjener berømmelsen - her er alt hvad hjertet begærer. Køb din backpacker rejse til Thailand hos KILROY!

Kom hurtigt videre:

Glæd dig til Thailand!

Fra Chiang Mai i nord til Koh Lanta, Koh Phi Phi, Koh Samui og alle de andre øer i syd. Backpackerrejser til Thailand har det hele: lækre strande, al den sol og varme du kun tør drømme om, fantastiske klippehuler og enestående dykkermuligheder på de flotte koralrev, eventyrlig regnskov, spændende dyreliv, templer, dragende kulturelle oplevelser, ekstremt lækre madoplevelser og en venlig og imødekommende befolkning. Ja, der er en god grund til, at Thailand bliver kaldt 'The country of smiles'. For en backpacker på et smalt budget, gør det jo ikke noget, at leveomkostningerne, når du rejser i Thailand, er meget lave.

Din rejse rundt i Thailand

Det er meget billigt at flyve indenrigs i Thailand, især hvis du booker på nettet. Også busserne er billige, og selv om de fleste busser har både toiletter og aircondition, kan det for den ekstra komforts skyld anbefales at vælge en af de såkaldte V.I.P.-busser. Oftest er drikkevarer og snacks inkluderet i prisen.

Husk altid at forhandle prisen på en tur med tuk-tuk (de uundgåelige taxi-knallerter) før afgang. Og tjek altid at taxameteret er sat til, når du kører med taxi.

Shopping i Thailand

Man bør helt klart benytte lejligheden til at få skræddersyet tøj til en overkommelig pris undervejs på rejsen i Thailand. Ellers er der god shopping at komme efter på gader og stræder - det er helt bogstaveligt her, de bedste handler kan gøres. Især thaisilke, håndværk og guldsmykker kan ofte handles til favorable priser - det er kutyme at prutte om prisen, men overdriv ikke, da de lokale handlende ofte skal forsørge en hel familie. Og husk at dyrke de mange spændende markeder - her kan man hænge ud i dagevis.

Det thailandske køkken

Selvfølgelig fortjener thaimaden særlig opmærksomhed, den er i sig selv en af de store oplevelser i Thailand. For den er simpelthen helt vidunderlig, rummende den ene lækre smagsoplevelse efter den anden. Hvis du tror du har smagt god thaimad i Danmark, kan du godt tro om igen. Udbuddet er meget varieret, krydderierne himmelske og priserne heldigvis ofte i bund. Hold dig ikke tilbage for at prøve mad solgt fra gadeboder, her venter ofte lækre og spændende kulinariske åbenbaringer for helt ned til omkring 5 kroner!

Eksotiske og anderledes oplevelser i Thailand

Underholdningen og stemningen er i top omkring de intense thaiboksekampe, der bliver arrangeret over alt i Thailand, og som man helt afgjort bør opleve. Trænger man selv til at prøve sine talenter af på en mere fredelig måde, kan det anbefales at tage et kursus i den thailandske kogekunst. Og når tempoet skal helt ned, er det bare om at finde en af de mange massagebrikse og få en overordentlig behagelig og billig gang thaimassage. Din krop vil elske det. Derudover er Koh Phi Phi i det vestlige Thailand guddommeligt smukt.

Dykning i Thailand - Dykkercertifikat i Thailand - Dykkerture i Thailand

Hvis du drømmer om at dykke i Thailand, kan KILROY tilbyde både dykkercertifikater og dykkerture flere steder i Thailand. Bl.a. i

Læs mere om dykning i Thailand.

Frivilligt arbejde i Thailand

Hvis du drømmer om at tage et par uger ud og hjælpe lokalsamfundet eller dyrene i Thailand, skal du overveje et arbejde som frivillig. Frivilligt arbejde er guld værd for de lokale du hjælper, du får erfaring som du kan skrive på CV'et og en oplevelse for livet. For eksempel kan du hjælpe de elefanter der tidligere har været i fangenskab, med at komme tilbage i naturen. Læs mere om alle KILROYs frivillige projekter i Thailand.

Klimaet i Thailand

Thailand er stort og varieret, så klimaet svinger fra sted til sted, med regntiden som en vigtig faktor. Her er nogle vigtige rettesnore:

Det vestlige Thailand: Regntid fra maj-november, anbefalet rejsetid december-april.
Det østlige Thailand: Regntid fra september-november, anbefalet rejsetid juli-september.
Det nordlige Thailand (bl.a. Chiang Mai): Regntid fra juli-september, anbefalet rejsetid november-april.

Priser i Thailand

Noget af det bedste ved backpacking i Thailand er priserne! Et måltid mad på en restaurant koster i gennemsnit cirka 15 kroner, overnatning per nat cirka 30 kroner og opefter afhængig af standarden, naturligvis. Ja, der er mange gode grunde til at søge eventyret i Thailand - og du bør selvfølgelig starte med et par nætter på et af de hoteller, du kan booke her hos os.

Praktisk information før backpacking i Thailand

Inden afrejse kan vi anbefale at du henter oplysninger om vaccinationer ved rejser til Thailand på www.rejsedoktor.dk. Det kan også være en god idé at tjekke Udenrigsministeriets hjemmeside, www.um.dk, for andre sikkerhedsmæssige oplysninger ved rejser til Thailand.

Skal vi hjælpe dig med din rejse til Thailand?
Kontakt en rejsekonsulent

Kontakt